3. april 2022

Truppen til mandagens lokalbrag

SIFs cheftræner Kent Nielsen har udtaget 19 spillere til mandagens lokalbrag, hvor Silkeborg IF skal tage revanche på den vestjyske hede.

3F Superligaen, 23. runde – mandag den 4. april 2022 klokken 19.00 på MCH Arena
Football Club Midtjylland – Silkeborg IF
Få billet til kampen her: https://www.fcm.dk/kampe/fc-midtjylland-silkeborg-if-04-04-2022/

Cheftræner Kent Nielsen ser frem til kampen, som er den første af sin slags for SIF i 3F Superligaens mesterskabsspil. Et slutspil, som han går all-in på.

– Vi er afklarede med, at der er rigtig mange hold, der med deres spillertrupper individuelt har et rigtig højt niveau – også højere end vores – og det er også indiskutabelt, at de bruger væsentligt flere penge, end vi gør. Men vi kommer til at gå all-in, og vi er der ikke for lærepenge – vi er der for at skaffe så mange point som muligt. Den skal have et ekstra nøk nu, fordi vi er oppe mod de absolut bedste hold herhjemme, og vi bliver max udfordrede. Men det her er ikke udvikling – udviklingen kommer af at skabe resultater, og det er dét, vi vil jagte hårdt. Vi kommer til at forsøge at dominere på bolden ved at spille hurtigt, varieret og meget bevægeligt for at lykkes. FCM er det eneste hold, vi ikke har fået point imod, og kampen mandag er en god lejlighed til at ændre på dét. Sidste møde var et meget lige opgør, og det håber vi, at det bliver igen – og der handler det så om at tage vare på sine muligheder. Der skal vi være knivskarpe, siger Kent Nielsen.

I forhold til sidste runde glider André Calisir ud ad truppen oven på sin muskelskade. Til gengæld er Joel Felix klar igen.

Søhøjlandets Helte til lokalbraget:
Nicolai Larsen
Stan van Bladeren
Joel Felix
Alexander Busch
Tobias Salquist
Oliver Sonne
Rasmus Carstensen
Lukas Engel
Mark Brink
Pelle Mattsson
Stefán Teitur Thórdarson
Andreas Oggesen
Anders Klynge
Nicolai Vallys
Robert Gojani
Sebastian Jørgensen
Søren Tengstedt
Nicklas Helenius
Frederik Carstensen

 

.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen