11. november 2019

Tre SIF’ere i landsholds-aktion

Tre SIF’ere i landsholdsaktion

Rafael Romo er taget til Japan, Mads Emil Madsen er på vej til Ukraine og Eskild Dall er draget mod England. Tre SIF’ere er indkaldt til landsholdstjeneste i de kommende uger.

Rafael Romo (øverst), Mads Emil Madsen (nederst til venstre) og Eskild Dall (nederst til højre) er i de kommende uger i landsholdstjeneste. (Foto: Morten Kjær og Ulla Myrhøj).

Tre SIF’ere er draget i landsholdstjeneste, mens 3F Superligaen og de landsdækkende ungdomselite-rækker (U19, U17 og U15) ligger stille i den kommende weekend. Det er Rafael Romo, Mads Emil Madsen og Eskild Dall.

Rafael Romo er udtaget til Venezuelas landshold, der spiller venskabskamp mod Japan næste tirsdag, 19. november. Kampen spilles i den japanske provinsby Suita.

Mads Emil Madsen er mandag morgen taget til København, hvor det danske U21-landshold samles inden afrejse til Lviv i Ukraine på onsdag. U21-landsholdet er samlet for at spille to EM-kvalifikationskampe, fredag kl. 18.30 på udebane mod Ukraine og tirsdag 19. november kl. 18.00 i Aalborg mod Malta. Frederik Alves Ibsen var også udtaget til U21-landsholdet, men har måttet melde fra med en skade.

Endelig er også Eskild Dall udtaget til landsholdstjeneste. SIF’s U17 Liga-spiller er med det danske U17-landshold i England, hvor det gælder to venskabskampe, fredag mod England og søndag mod Tjekkiet.

De tre SIF’eres program ser således ud:

Rafael Romo:
Japan-Venezuela tirsdag 19. nov. kl. 11.25 i Suita (venskabskamp).
Returnerer til Silkeborg 21. november.

Mads Emil Madsen:
Ukraine-Danmark fredag 15. nov. kl. 17.30 i Lviv (EM-kvalifikationskamp)
Danmark-Malta tirsdag 19. nov. kl. 18.00 i Aalborg (EM-kvalifikationskamp).
Returnerer til Silkeborg 20. november.

Eskild Dall:
England – Danmark fredag 15. nov. kl. 20.00 i Alfreton (venskabskamp).
Tjekkiet – Danmark søndag 17. nov. kl. 15.00 i Burton upon Trent (venskabskamp).
Returnerer til Silkeborg 18. november.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

1. DIVISION

LØRDAG 19.09 KL 13:30

Klar til SIF-Esbjerg lørdag kl. 13.30 

ORIENTÉR DIG HER FØR KAMP
close-link
Scroll til toppen

Menu