14. juli 2018

Peter S.: Træerne gror ikke ind i himlen

Peter S.: Træerne gror ikke ind i himlen

Efter fire test-sejre i træk løb SIF ind i en kold afvaskning mod Viborg fredag eftermiddag. En påmindelse om, at træerne ikke gror ind i himlen, konstaterede Peter Sørensen bagefter.

Skulle nogle gå med en fornemmelse af at SIF kan gå på vandet efter fire sejre i testkampe over hold fra Superligaen, blev de fredag mindet om, at det er kun noget, der sker i bibelsk forstand. 0-3 nederlaget til divisions-kollegaerne fra Viborg var en påmindelse om, at intet kommer af sig selv.

– Det var ikke vores bedste kamp. Jeg synes, at vi åbner 2. halvleg godt og har tilløb til afslutninger, men så scorer de til 2-0 på et skud langt udefra. Når det så er sagt, så er det måske godt nok, at vi fandt ud af at træerne ikke gror ind i himlen. Jeg tillader mig stadig at være glad for de fire sejre, vi kom fra, men på en dag, hvor for mange lå for langt fra deres bedste niveau, kunne vi ikke leve op til det. Det var et wake-up call, og det gør måske ikke noget, at vi fik det, sagde Peter Sørensen, der også måtte forholde sig til, at tre spillere måtte lade sig udskifte efter nærkampe, Magnus Mattsson, Davit Skhirtladze og Peter Friis.

– Vi ville ikke tage chancer med nogen af dem, derfor tog vi dem ud. Forhåbentlig er der blot tale om et par slag, sagde han om den problematik.

SIF spiller sin sidste testkamp inden sæsonpremieren på onsdag mod Fredericia. Der er kickoff kl. 13.00 og gratis adgang til JYSK park.

Få overblikket over SIF’s forberedelseskampe her.

Køb billet til sæsonpremieren mod Thisted 29. juli kl. 13.45 her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Seneste nyheder

Næste Kamp

1. DIVISION

SØNDAG 27.09 KL 14:00

Klar til SIF-Esbjerg lørdag kl. 13.30 

ORIENTÉR DIG HER FØR KAMP
close-link
Scroll til toppen

Menu