26. august 2019

To SIF’ere skal i landsholds-tjeneste

To SIF’ere skal i landsholds-tjeneste

Pelle Mattsson er udtaget til det danske U19-landshold, og Frederik Carstensen er indkaldt til miniturnering i Holland med U18-landsholdet.

Pelle Mattsson spiller to kampe med det danske U19-landshold i Nakskov og Nykøbing F.

To SIF-talenter skal i landsholdstjeneste i næste uge, når 3F Superligaen går på landskamppause. Pelle Mattsson er udtaget til det danske U19-landshold, der spiller to landskampe på Sydhavsøerne, og Frederik Carstensen skal med det danske U18-landshold til en mini-turnering i Holland.

Pelle Mattsson er til dagligt med i træningen omkring SIF’s 3F Superliga-hold, men spiller i øjeblikket kampe for U19 Liga-holdet. Frederik Carstensen er fast på U19-holdet.

Det danske U19-landshold spiller mod Wales i Nakskov Idrætspark fredag 6. september og tre dage senere gælder det en kamp mod enten Sverige eller Norge. Der er tale om en mini-turnering, hvor Sverige og Norge mødes, hvorefter de to vindere og de to tabere møder hinanden.

Frederik Carstensen skal en tur til Holland – ligeledes for at spille en miniturnering. Her gælder det tre kampe mod Holland, Mexico og USA.

Frederik Carstensen er med det danske U18-landshold til mini-turnering i Holland.

Programmet for Pelle Mattsson og U19-landsholdet:
3. september kl. 12.00: Mødetid på Hotel Søpark i Maribo.
6. september kl. 17.00: Danmark-Wales på Nakskov Idrætspark.
9. september kl. 14.00: Danmark-Norge/Sverige på Nykøbing F. Idrætspark.

Programmet for Frederik Carstensen og U18-landsholdet:
3. september kl. 12.00: Mødetid i Fremad Valbys klublokaler, herefter træning og transfer til Amsterdam.
5. september kl. 18.30: Holland-Danmark i Sportspark De Bosk, Harkema.
7. september kl. 15.00: Mexico-Danmark i Sportspark De Bosk, Harkema.
9. september kl. 18.30: Danmark-USA i Sportspark Marsdijk.

Se hele U19-landsholdstruppen her.

Se hele U18-landsholdstruppen her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen