27. januar 2022

To nye skader i SIF-truppen

Både Oliver Sonne og Alexander Lind har nu skrevet sig på skadeslisten med træthedsbrud i foden.

Silkeborg IFs Superliga-trup er i fuldt gang med forberedelserne til den spændende forårssæson – men det er desværre ikke alle mand, der kan deltage i forberedelserne, og nu har yderligere to mand skrevet sig på skadeslisten. Oliver Sonne og Alexander Lind er således begge blevet ramt af træthedsbrud i foden og må se med fra sidelinjen det næste stykke tid.

– Det er super ærgerlig timing her lige op til starten i 3F Superligaen. Jeg er i god form og har følt mig godt spillende her i opstarten. Det er aldrig sjovt at blive skadet, men jeg forventer helt sikkert at komme endnu stærkere tilbage, siger Oliver Sonne, der ellers sluttede efterårssæsonen stærkt af.

Silkeborg IFs fysioterapeut Michael Larsen er ligeledes ærgerlig over de to nye skader i SIF-truppen.

– Vi er ærgerlige over endnu to træthedsbrud – det er en skade, som vi desværre har oplevet lidt for mange gange på det seneste. Sonne og Lind forventes nu ude i cirka 10 uger, så jeg tror på, at vi kan se dem tilbage i kamp til april. Til gengæld forventer vi at have en del andre spillere tilbage for fuld styrke inden for kort tid, lyder det fra Michael Larsen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Søndag d. 08.12. kl. 15.30
Scroll til toppen