3. maj 2019

Thisted besøger JYSK park onsdag

Thisted besøger JYSK park onsdag

Efter fredagens 1-0 sejr i Fredericia ligger SIF lunt i oprykningskampen. Kom og hjælp SIF til endnu et skridt mod Superligaen onsdag, når Thisted besøger JYSK park.

Thisted er et af bundholdene i NordicBet Ligaen, og det burde således være en smal sag for SIF at sikre sig en solid sejr, når thyboerne kommer på besøg på JYSK park onsdag.
Og dog. Intet er givet i en liga, hvor alle slår hinanden og det mest forudsigelige er uforudsigeligheden.

I seneste hjemmekamp mod et andet bundhold, FC Helsingør, måtte SIF’erne som bekendt nøjes med 1-1, – og der skulle endda et selvmål til. Og Thisted vandt så sent som i søndags over Lyngby, der ellers har været formstærk i foråret. Efter fredagens 1-0 sejr i Fredericia på Ronnie Schwartz’ mål i det 88. minut ligger SIF imidlertid lunt i oprykningskampen.

Der er således al mulig god grund til at komme på JYSK park onsdag og bakke SIF op i kampen for oprykning.

Køb billet til kampen her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 19.02. kl. 16.00
Scroll til toppen

Menu