4. juli 2026

Testnederlag i Herning

FCM viste sig for stærk i sommerens anden træningskamp, da det blev til et 4-2-nederlag på hybridbanen i Herning.

Et stærkt FCM-hold blev for stor en mundfuld, da Silkeborg IF lørdag eftermiddag spillede sommerens anden testkamp.

4-2 blev slutfaciet i Herning i en kamp, hvor hjemmeholdet var bedst, når de trykkede på speederen.

SIF fik da også bidt fra sig i flere gode perioder, men det er godt, der stadig er tre testkampe, inden det går løs i 3F Superligaen senere på sommeren.

Ulvene havde bl.a. hjemvendte Rasmus Nissen Kristensen med i startelleveren, der også talte bl.a. Philip Billing og Franculino.

Der skulle ikke gå mere end to minutter, før værterne var i front ved Mikel Gogorza der udnyttede en for kort tilbagelægning fra Julius Lorents.

Ondt blev værre, da Aske Andresen efter godt et kvarter spillede bolden lige i fødderne på Dario Osorio, der kvitterede med en scoring til 2-0.

Tung indledning for SIF’erne, men både Aske Andresen og Julius Lorents fik spillet sig fint op igen.

SIF kom bedre med mod slutningen af første halvleg, hvor Sofus Berger bl.a. ramte stolpen, men det var fortjent værterne, der gik til pausen med føringen.

Reduceringen kom små ti minutter inde i anden halvleg, da indskiftede Rami Al Hajj bragede bolden i kassen efter et frispark, hvor Oliver Ross trillede kuglen til svenskeren, som fandt et hul i muren.

Silkeborg IF leverede en langt bedre anden halvleg end førsten, men alligevel var det hjemmeholdets Stanley Iheanacho, der blev næste mand på måltavlen efter 65 minutter, da Aral Simsir spillede ham blank i feltet. SIF svarede hurtigt igen ved at Julius Lorents bolden slog bolden ud til Oliver Ross i venstresiden. Her fandt Ross en fremadstormende Sofus Berger på tværs, og Berger bugserede bolden i nettet til 3–2.

På trods af SIFs fremgang var det ikke ufortjent, at Frederik Bunten lukkede kampen med et kvarter igen til 4-2.

Selv om første akt ikke var god, så er der stadig en masse at bygge på for Morten Dahm Kjærgaard og co.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 27.07. kl. 19.00
Scroll til toppen