2. juli 2026

SIF laver traineeaftale med Nicklas Haarup

15-årige Nicklas Haarup har skrevet under på en aftale med SIF.

Onsdag skrev Silkeborg IF kontrakt med Anders Ngimbi på angriberens 15-års fødselsdag, og torsdag blev det så Nicklas Haarups tur til at underskrive en aftale med SIF på sin 15-års fødselsdag.

Nicklas Haarup har været en central skikkelse på U15-holdet i den netop overståede sæson, og den centrale midtbanespiller han også allerede spillet for U17-mandskabet.

Talentchef Peter ’PC’ Hansen beskriver Nicklas Haarup som en leder, der har flere forskellige værktøjer i sin værktøjskasse på fodboldbanen.

– Nicklas er en ung spiller, som spiller med stor dynamik og arbejdsradius. Han har en veludviklet teknik og et godt hoved, så ham er vi glade for at få længere tid sammen med. Jeg oplever Nicklas som meget dedikeret til sin sport, og har fine lederegenskaber på trods af sin unge alder. Jeg glæder mig til at se Nicklas udvikle sig i vores stærke miljø, siger PC.

Midtbanespilleren, der har gået på Sølystskolens Talent Team, glæder sig over, at han nu kan bygge på sin udvikling i SIF.

– Det er et kæmpe skulderklap, at klubben viser så meget tillid til mig, at jeg får en traineeaftale. Nu kan jeg fortsætte mit hårde arbejde og min udvikling. Jeg vil virkelig det her, og det vil jeg gerne ud og bevise, og drømmen er egentlig bare at kunne leve af at spille fodbold en dag – og allerhelst herude på JYSK park, siger Nicklas Haarup.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen