25. maj 2018

Talentparade på Søholt og JYSK park

Talentparade på Søholt og JYSK park

Lørdag spiller SIF’s fire ældste ungdomselitehold på Søholt. U19 og U17 møder OB på JYSK park, mens U15 møder Hjørring og U14 Lyseng på Søholt Talentpark.

Lørdag er der mulighed for at se SIF’s kommende generation af stjerner, når de fire ældste talentårgange spiller hjemmekampe på Søholt. De to ældste årgange, U19 og U17, møder OB, mens U15-holdet spiller mod Hjørring og U14-holdet mod Lyseng.

For U19-holdet er det sæsonens femte-sidste kamp, og U19-træner Thomas Loft er bevidst om, at der venter en svær opgave.

– OB er et rigtig stærkt hold, som kommer med masser af fart og fysik, hvilket vi skal prøve at håndtere. Vi fik i hvert fald smag på deres styrke sidst vi mødtes. Det gav en ordentlig røvfuld på 0-7, som vi gerne vil have vasket af os. Derfor har vi noget at revancere, siger Thomas Loft til Kampmagasinet SIF Elite.

SIF’s udgangspunkt inden kampen er en 12. (og sidste) plads i U19 Ligaen, mens OB er placeret på 6. pladsen.

Også U17-mandskabet møder OB, og her er det fynboerne, der har revanche til gode.

– Det første indbyrdes opgør tilbage i november endte med 2-1 til os. I første halvleg var vi dygtige i vores omstillingsspil og kom frem til en del chancer. Kristian Kvist scorede efter 13 minutter på en følt inderside fra kanten af feltet, og Joakim Grosen gjordet det tre minutter senere til 2-0, da han sparkede en ripost i kassen efter en god omstilling fra os. I 2. halvleg blev vi presset mere i bund og OB reducerede efter 56 minutter på et straffespark. Selv om de pressede på for en udligning, formåede vi at holde stand kampen ud, godt hjulpet på vej af et stærkt kæmpende forsvar og en god målmandspræstation af Niels Friis, siger U17-træner Jesper Mikkelsen til Kampmagasinet SIF Elite.

– Jeg forventer endnu engang en seværdig kamp med fart og mange chancer, og så håber jeg, at vi i dagens kamp kan være mere dominerende på bolden end i dete første opgør, fortsætter han.

U17 ligger inden kampen på en 10. plads i Ligaen. OB er nummer 7.

Lørdagens program på Søholt ser således ud:
11.15: U14 – IF Lyseng (Søholt Talentpark)
12.45: U15 – Hjørring (Søholt Talentpark)
13.00: U19 – OB
15.15: U17 – OB

Der er gratis adgang til alle kampene.

Læs hele kampmagasinet SIF Elite her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 14.08. kl. 14.00
Scroll til toppen

Menu