1. august 2017

Personlige fejl kostede for U15

sif-u15-eftera%c2%a6er-2016_718

Holdet tabte til 0-3 til CM Football Academy, selvom spillet burde have været til mere.

U15 kom ned på jorden igen efter en glimrende start på Iber Cup tirsdag. Mødet med CM Football Academy endte nemlig med et ærgerligt 0-3-nederlag.

– Det lyder mærkeligt, men vi var langt bedre end dem. Når vi forærer dem tre mål på personlige fejl, så bliver det svært, konstaterer U15-træner Casper Røjkjær.

I første halvleg dominerede SIF, og drengene var længder bedre end deres engelske modstandere på samtlige parametre – udover at få bolden i mål. Holdet dominerede på bolden og skabte chancer til at score tre-fire gange.

I anden halvleg faldt niveauet, og flowet forsvandt fra spillet. Den tekniske kvalitet faldt, og for mange dårlige beslutninger blev truffet. Derfor er det ikke kun de personlige fejl, der kostede.

– Jeg er skuffet over, at vi ikke havde mere dynamik i vores spil, især på den sidste tredjedel var niveauet ikke godt nok. Oven i det savner jeg lidt mere gnist og engagement hos drengene for at vinde en fodboldkamp, siger Casper Røjkjær men understreger i samme omgang:

– I morgen møder vi Sporting Lissabon, og der tager vi revanche. Det er jeg sikker på!

Kampen i tal:
Silkeborg IF – CM Football Academy 0-3 (0-1) 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen