21. marts 2023

Svends store dag

Få dage efter sin 80 års fødselsdag blev Svend Damborg overrasket med sin nominering til Årets Fan i Silkeborg IF. Se video fra Svends store dag her.

Den nominerede til Årets Fan, Svend Damborg, fyldte 80 år torsdag d. 2. marts, hvorfor hele hans familie og en stor gruppe venner tog turen fra Sjælland til Silkeborg tre dage senere for at overraske ham til kampen mellem Silkeborg IF – FC Nordsjælland, hvor han efter kampen fik at vide, at han var blevet nomineret til Årets Fan i 3F Superligaen.

Med nøje planlægning og listen rundt omkring JYSK park lykkedes det hele flokken af samle sig og overraske Svend, da han ankom til JYSK park. Intetanende blev Svend med tårer i øjnene overrasket med flag og kram og kunne se frem til at nyde dagen og hans store passion med dem, han holder mest af.

Efter kampen – som endda blev krydret med et overtids-sejrsmål signeret Lukas Engel – fik han bevis på nomineringen overrakt af Tobias Salquist, Mark Brink og Oscar Hedvall.

 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen