21. februar 2023

Stærk away-udvikling på fanscenen

Ikke nok med, at SIF i disse år sætter nye rekorder for antallet af tilskuere på JYSK park – også på udebane er støtten stærkt voksende. Der forventes også mange SIFere i Århus på søndag.

2022 blev et historisk år for Silkeborg IF – ikke kun på det sportslige område, men også i forhold til antallet af tilskuere, hvor der på hjemmebanen blev sat en ny all time high-rekord for tilskuersnittet. Det samme gjaldt på udebanerne, hvor der til samtlige kampe – hvad enten det var i Superligaen, Pokalturneringen eller de europæiske kampe – var massiv rød-hvid støtte fra lægterne. På søndag gælder det årets første udekamp, og det bliver lidt af lækkerbisken for de røde awayfans, for der venter nemlig en tur til Århus, hvor der til sidste besøg var et næsten firecifret antal røde på udebaneafsnittet.

– Ude godt, men hjemme bedst – og så alligevel. For udebaneturene er jo ofte nogle af de oplevelser, der skaber de største oplevelser, sammenhold og fankultur. Og på den front var 2022 helt skelsættende i SIFs fodboldhistorie, hvor vi for eksempel sendte over 850 til Randers og Viborg, mere end 900 til Århus, 800 til Parken og et godt stykke over 1.000 til Brøndby. Og så var der selvfølgelig kampen mod West Ham, hvor vi var mere end 1.200 røde på London Stadium, men selv i Helsinki, Bruxelles og Bukarest var der flotte fremmøder, siger Fan- og eventkoordinator Camilla M. Jensen fra Silkeborg IF og fortsætter.

– Vores første udebanetur i 2023 kan også blive helt fantastisk, for der er noget helt særligt over kampene mod AGF, som jo er en statistisk yndlingsmodstander for os – og en altid megafed udebanetur. Jeg forventer, at vi bliver rigtig mange i Århus på søndag, forklarer hun.

I 70 Superligakampe mod AGF har SIF vundet de 35, spillet uafgjort i 17 og tabt 18. Selv isoleret på kampene i Århus har SIF overtaget med 13 sejre, 8 uafgjorte og 11 nederlag.

Info om turen til Århus på søndag den 26. februar, hvor AGF-SIF spilles klokken 18.00:

Kommer du i bil, skal du være opmærksom på, at det kun er tilladt at parkere på de afmærkede P-pladser ved Ceres Park samt på Kongevejen, hvor der er skråparkering samt ved Jysk Væddeløbsbane.

Tager du offentlig transport til Ceres Park, så find din direkte rute på rejseplanen: www.rejseplanen.dk

Fanbussen, der som altid er pakket med god stemning, kører fra JYSK park og direkte til udebaneafsnittet på Ceres Park. Der er afgang kl. 16.00, og der er som altid plads til både børn og voksne. Der er få pladser tilbage – køb din plads i bussen her

Dørene åbner 75 minutter før kampstart, altså 16.45. Kom i god tid, der er mange der skal ind på afsnittet! Kom i rødt og husk halstørklæderne!

Billetter koster 110,- for voksne og 90,- for børn og studerende. Køb din kampbillet her

 

 

 

 

.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 04.11. kl. 19.00
Scroll til toppen