Aarhus Fremad trak det længste strå i onsdagens træningskamp på Riisvangen, hvor hjemmeholdet besejrede SIF med 1-0.

Første halvleg var præget af et jævnbyrdigt opgør med chancer i begge ender. Efter 12 minutter var Aarhus Fremad tæt på efter et forsvarskoks i SIF-forsvaret, og fire minutter senere bragte hjemmeholdet sig foran. En høj bold blev fejlbedømt af Aske Andresen, da bolden sprang over SIF-keeperen, og Aarhus Fremad kunne efterfølgende prikke bolden i det tomme mål til 1-0.
Silkeborg svarede igen med flere gode muligheder. Jens Martin Gammelby forsøgte sig fra distancen efter 17 minutter, mens Sofus Berger to gange kom frem til store chancer efter fine oplæg fra henholdsvis Pedro Ganchas og Rami Al Hajj. Mod slutningen af halvlegen satte gæsterne sig mere og mere på spillet, men uden at få udlignet. Villads Westh testede også Aarhus Fremads målmand med en afslutning udefra.
Aarhus Fremad kom bedst ud til anden halvleg og var tæt på at fordoble føringen efter 49 minutter, da en hurtig omstilling endte med et skud på stolpen. Kort efter havde Rami Al Hajj en afslutning direkte på målmanden.
I løbet af halvlegen udviklede kampen sig igen til et mere lige opgør. Aarhus Fremad skabte dog fortsat muligheder og tvang flere gange Aske Andresen til redninger. SIF var tættest på en udligning efter 72 minutter, da indskiftede Malthe-Emil Hansen hamrede bolden på overlæggeren, hvorefter den sprang ned på stregen, efter at han var blevet spillet fri i aarhusianernes felt.
I slutfasen pressede Aarhus Fremad på for endnu en scoring, mens SIF fortsat også havde chancer offensivt. SIF kom dog aldrig forbi hjemmeholdets defensiv, og Aarhus Fremad kunne derfor glæde sig over en 1-0-sejr på Riisvangen i onsdagens testkamp.
Lørdag d. 11. juli venter næste træningskamp hjemme på JYSK park mod Thisted FC kl.12.00.
Der er GRATIS adgang til kampen. Læs om kampen her: www.silkeborgif.com/gratis-adgang-til-loerdagens-traeningskamp-mod-thisted-fc/
Start 11 for SIF mod Aarhus Fremad:
Aske Andresen
Julius Lorents
Robin Østrøm
Pedro Ganchas
Alexander Priesborg Madsen
Jens Martin Gammelby
Mads Larsen
Villads Westh
Sofus Berger
Rami Al Hajj
Oliver Ross







