19. juli 2021

Skynd dig: Kun omkring 200 billetter tilbage

Der er stadig billetter i salg til aftenens kamp på JYSK park. Men med kun 200 billetter tilbage nærmer det sig udsolgt. 

Med otte timer til kampstart på JYSK park nærmer SIF’s sæsonpremiere mod SønderjyskE sig udsolgt. Der er kun omkring 200 billetter tilbage i billet-systemet, så går du og overvejer at skulle til fodbold i aften, er det nu, du skal slå til.

Kampen afvikles efter de samme corona-mæssige regler, som i foråret, hvilket betyder at der skal være en meters afstand mellem hver tilskuer ligesom ståpladserne ikke er til rådighed. Det betyder en begrænset kapacitet på omkring 2.500.

Situationen med kun 200 billetter tilbage betyder dog ikke, at der bliver “udsolgt” med 2500 i aften. Dels er der reserveret en del pladser til sæsonkortholdere, og ikke alle dukker op til kampen, bl.a. på grund af sommerferie. Kapaciteten omfatter også sponsorpladserne på Jyske Bank Tribunen, hvor der i øjeblikket ikke ser ud til at blive fyldt.

SIF håber på et fremmøde på omkring 2.000.

Køb din billet til kampen her. 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen