15. august 2013

Silkeborg krøb op af sort hul

Nede med 0-2 mod Lyngby lignede sæsonstarten et mareridt for SIF. Men på seks forrygende minutter blev torsdagens hjemmekamp på Mascot Park vendt til sejr på 3-2.

Silkeborg IF er tilbage i vindersporet. 3-2 blev det torsdag aften på Mascot Park over Lyngby, men det holdt særdeles hårdt. Nede med 0-2 efter 47 minutter lignede det tredje nederlag på stribe, men to mål af Jesper Bech og et af Emil Scheel vendte kampen.

Jesper Sørensen havde valgt at bænke Daniel A. Pedersen og Sune Kiilerich til fordel for Emil Scheel på den centrale midtbane og Thorbjørn Holst Rasmussen i forsvaret. Spillemæssigt så det egentlig okay ud, men noget misvisende stod der 0-1 på måltavlen ved pausen. SIF havde langt det meste spil og også chancer til både udligning og føringsmål. Særligt i højre side formåede Dennis Flinta og Christian Sørensen at skabe uro i Lyngby-geledderne, men den afgørende præcision i afslutningerne manglede.

Lyngbys føringsmål kom efter en fejl i SIF-forsvaret. Jesper Mikkelsen trådte i bolden på banens midte og mistede den. David Boysen spurtede afsted med læderet på fødderne og gled forbi Thorbjørn Holst. Boysen kunne centre fladt ind foran mål, hvor Andreas Granskov dukkede op og sendte bolden i nettet.

Store tilbud sidst i halvlegen
Da var der spillet 22 minutter i en halvleg, hvor der indtil da havde været optræk til SIF-scoring. To muligheder blev spildt, begge efter godt opspil i højre side. Først kom en Lyngby-forsvarer på tværs lige inden Jeppe Illum fik mulighed for at sende Flintas gode centring i mål og siden blev Jesper Bechs skud opfanget af Nicklas Højlund i Lyngby-målet.

Efter Lyngby-scoringen satte SIF sig for alvor på kampen. Efter en række tilløb til chancer og halvhjertede skudforsøg faldt de store tilbud i de sidste 10 minutter af halvlegen. Først skød Christian Sørensen lige forbi på et godt fladt skud, siden kiksede Morten Beck Andersen et skud i fri position i sraffesparksfeltet inden samme Morten Beck Andersen havde Silkeborgs største chance efter et godt, følt indlæg fra Dennis Flinta. Desværre måtte Beck Andersen se sit hovedstød gå over mål. Minuttet efter kastede Beck Andersen sig frem til en flad fremlægning fra Frank Hansen,men prikkede bolden forbi mål. Og altimens det forblev lige ved og næsten for SIF, var Lyngby tæt på at komme på 2-0 kort før pausen, men Andreas Granskovs hovedstød gik tæt forbi den ene opstander.

Og så blev det 0-2
Lyngby tog farligheden foran SIF-målet med sig ud efter pausen, og efter blot to minutter af 2. halvleg stod det 2-0. Et hjørnespark blev sendt over i modsatte side, hvor en fri Matthias Tauber sendte bolden fladt ind foran mål. Her fik Andreas Granskov tåen på og scorede sit andet mål i kampen.

Nu var det op ad bakke for hjemmeholdet. SIFerne lagde et tungt pres på Lyngby-forsvaret samtidig med at Christian Holst kom på banen. Det var som om det løsnede op for noget af det krampagtige i Silkeborg-spillet, og i løbet af seks forrygende minutter vendte kampen. Fra det 66. til det 72. minut scorede Silkeborg tre gange, de første to ved Jesper Bech. Først sendte han et godt indadskruet indlæg fra Emil Scheel i nettet tæt under mål, dernæst headede han bolden ind efter hjørnespark inden Emil Scheel på godt oplæg fra Jeppe Illum scorede på et fladt skud fra kanten af det lille felt. Og så havde Morten Beck Andersen endda også en stor mulighed for scoring ved stillingen 2-2.

I den følgende fase af kampen fastholdt hjemmeholdet initiativet uden dog at lægge samme pres på Lyngby-forsvaret, som inden målstimen. Christian Holst var tæt på at komme fri ved baglinjen, men måtte nøjes med hjørnespark, og så kunne SIF-tilhængerne i stedet klappe hjemmeholdet af banen efter en medrivende 2. halvleg og en sejr til SIF, der nu har seks point efter fire kampe.

NordicBetligaen, 4. spillerunde, 15. august 2013

Silkeborg IF-Lyngby 3-2 (0-1)
Mål: 0-1 Andreas Granskov, 22., 0-2 Andreas Granskov 47. 1-2 Jesper Bech, 66., 2-2 Jesper Bech, 68. 3-2 Emil Scheel, 72.
Advarsler: Frank Hansen, Silkeborg, Jeppe Brandrup, Lyngby
Tilskuere: 1.796

Silkeborg IF (4-3-3): Kasper Jensen – Dennis Flinta, Thorbjørn Holst, Jesper Mikkelsen, Nicolaj Ritter – Emil Scheel (90.: Sune Kiilerich), Jesper Bech, Frank Hansen – Christian Sørensen (56.: Christian Holst), Morten Beck Andersen, Jeppe Illum (83.: Daniel A. Pedersen).

Lyngby (4-2-3-1): Nicklas Højlund – Jeppe Brandrup, Mathias Tauber, Rasmus Minor Petersen, Frederik Helstrup – Rasmus Nielsen (80.: Jeppe Tverskov), Philip Rasmussen – Lasse Fosgaard, Frederik Gytkjær (77.: Bror Blume), David Boysen – Andreas Granskov (70.: Patrick Mortensen)

Mål

  • 0-1 Andreas Granskov
  • 22.
  • 0-2 Andreas Granskov 47. 1-2 Jesper Bech
  • 66.
  • 2-2 Jesper Bech
  • 68. 3-2 Emil Scheel
  • 72.

Advarsler

  • Frank Hansen
  • Silkeborg
  • Jeppe Brandrup
  • Lyngby

Silkeborg IF (4-3-3)

  • Kasper Jensen – Dennis Flinta
  • Thorbjørn Holst
  • Jesper Mikkelsen
  • Nicolaj Ritter – Emil Scheel (90.: Sune Kiilerich)
  • Jesper Bech
  • Frank Hansen – Christian Sørensen (56.: Christian Holst)
  • Morten Beck Andersen
  • Jeppe Illum (83.: Daniel A. Pedersen).

Lyngby (4-2-3-1)

  • Nicklas Højlund – Jeppe Brandrup
  • Mathias Tauber
  • Rasmus Minor Petersen
  • Frederik Helstrup – Rasmus Nielsen (80.: Jeppe Tverskov)
  • Philip Rasmussen – Lasse Fosgaard
  • Frederik Gytkjær (77.: Bror Blume)
  • David Boysen – Andreas Granskov (70.: Patrick Mortensen)
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 20.10. kl. 16.00
Scroll til toppen