22. februar 2019

Silkeborg IF og uhlsport forlænger aftalen

Silkeborg IF og uhlsport forlænger aftalen

Det bliver fortsat uhlsport, som i fremtiden skal levere tøj til Silkeborg IF.

Dermed fortsætter et langt og loyalt samarbejde mellem Silkeborg IF og uhlsport, som startede med et handskesponsorat for klubbens målmænd tilbage i 2004. Den nye aftale løber indtil sommeren 2024.

– Det er vi rigtig glade for. Det vil være stort at fejre 20-års jubilæum sammen. Det tyder på stabilitet og et lykkeligt ægteskab, fortæller Torben Pedersen fra uhlsport.

Det skaber også glæde i SIF-lejren, at aftalen med uhlsport nu er blevet forlænget.

– Vi er meget glade for aftalen. Vi har opbygget nogle nære relationer til Torben og uhlsport, og derfor er vi meget tilfredse med forlængelsen. uhlsport står for tysk grundighed og leverer et produkt, som på alle måder er i top, fortæller økonomidirektør i SIF, Claus Christensen.

uhlsport har været tøjsponsor for Silkeborg IF siden 2012.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen