14. september 2021

SIFerne løber mest i Superligaen

En opgørelse fra superliga.dk viser, at SIF-spillerne i de første 8 runder løber mest af alle holdene i 3F Superligaen.

I næste kamp mod AGF runder SIF-spillerne en million meter. SIFerne er nemlig i de første 8 runder noteret for foreløbigt 961.081 meter, hvilket svarer til godt 120.135 meter pr. kamp – og et gennemsnit på 10,9 km pr. spiller pr. kamp incl. keeper Nicolai Larsen.

Det er der ingen af de andre Superliga-hold, der kan være med på. Nærmeste forfølgere er AaB med 936.803 meter og FC Nordsjælland med 931.785 meter.

SIF har tre spillere i Top 5 over de spillere, der har løbet mest. Iver Fossum fra AaB topper listen, men forfølges skarpt af Nicolai Vallys (12,096 km pr. kamp) på andenpladsen og Mark Brink (11,602 km pr. kamp) på tredjepladsen. Rasmus Carstensen klemmer sig med 11,287 km pr. kamp ind på femtepladsen.

Også i forhold til antallet af succesfulde afleveringer topper Silkeborg IF listen. Her har SIFernes afleveringer i 85,3 procent af tilfældene fundet en medspiller. Herefter følger FC Nordsjælland med 80,6 procent og FC København med 80,5 procent.

Mark Brink har med 690 afleveringer flest af alle i Superligaen, og på andenpladsen ligger Tobias Salquist med 548. Nicolai Vallys er på fjerdepladsen med 497 afleveringer.

FC Nordsjælland topper listen over mest gennemsnitlig boldbesiddelse med 55,9 procent, hvorefter Silkeborg IF følger med 54,1 procent og Brøndby IF med 53,6 procent.

Se statistikkerne på https://superliga.dk/stats/stats-21-22/

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen