25. april 2018

SIF-spillere i pokalhumør: En rigtig stor kamp

SIF-spillere i pokalhumør: En rigtig stor kamp

Det er forventningens glæde, der præger SIF-spillerne inden pokalsemifinalen mod FC Fredericia.

Det er forventningens glæde, der præger SIF-truppen inden aftenens pokalsemifinale mod FC Fredericia.

– Det er en rigtig stor kamp for os, for holdet og for hele Silkeborg by. Vi kan allerede nu mærke, hvor meget det betyder, og hvor meget folk glæder sig til at komme til Fredericia. Jeg tror det bliver en kamp, hvor der kommer rigtig mange mennesker og forhåbentlig kommer der også rigtig mange mennesker fra Silkeborg for at støtte os, fortæller Peter Friis Jensen, som en enkelt gang tidligere har været i en pokalfinale med Randers FC.

For tre år siden stod Marc Rochester Sørensen også i en pokalfinale med FC Vestsjælland. Nu hedder den sidste forhindring på vejen FC Fredericia, et hold som kantspilleren har mødt adskillige gange for sin tidligere klub HB Køge i første division.

– Fra det jeg kender dem, så er det meget op og ned. På dagen kan de være rigtig, rigtig gode og godt spillende. Men de kan også have deres offdays. Så det kan vi selvfølgelig håbe på, at det er en af dem, og at de er tynget af lidt nerver, og det skal vi selvfølgelig udnytte. Vi skal nok sørge for at være klar til kamp, det er helt sikkert, fortæller Marc Rochester.

Kampen fløjtes i gang kl. 17.30 på Monjasa Park i Fredericia.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 19.02. kl. 16.00
Scroll til toppen

Menu