17. december 2025

SIF skriver med Victor Dahl

Victor Dahl har underskrevet en traineeaftale med Silkeborg IF.

Silkeborg IF og Victor Dahl har indgået en traineeaftale, så den talentfulde midtbanespiller fra årgang 2007 får optimale muligheder for at udvikle sig i klubben.

I første omgang skal Victor Dahl fortsætte som en etableret del af SIF’s U19-setup, men håbet er, at han udvikler sig så positivt, at han kan sluses ind omkring førsteholdet på sigt.

– Casen omkring Victor er noget anderledes, end den vi typisk ser. Victor kom til os fra UCS10 klasserne i Skanderborg. Her kom han med stor træningsparathed og sult efter at blive dygtigere hver dag. Han har siden udviklet en fin teknik og løbevillighed, hvilket vi kræver her i SIF. Victor går p.t. på College360, hvor han skal færdiggøre sin studentereksamen sideløbende med at spille fodbold. Håbet er, at han i løbet af aftalen kan udvikle sine færdigheder, så han over tid kan blive sluset ind i vores A-trup, siger talentchef Peter ‘PC’ Hansen.

Victor Dahl, der tidligere har repræsenteret Hørning og Skanderborg, er stolt over at have skrevet under på aftalen med Silkeborg IF.

– Jeg synes, det er en megafed klub med nogle dygtige holdkammerater og trænere. Jeg håber at vise klubbens trænere og fans, at jeg er en god fodboldspiller, siger Victor Dahl, inden han tillader sig at drømme endnu større.

– Jeg drømmer om at spille Superliga for Silkeborg, og skulle jeg nævne en klub, som jeg er fan af, så er det Crystal Palace – det kunne være fedt at spille for dem.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 08.02. kl. 14.00
Scroll til toppen