26. maj 2022

SIF skal spille europæisk gruppespil

Med resultatet i pokalfinalen står det klart, at SIF skal spille Europa League-kvalifikationskampe mod en endnu ukendt modstander om at komme i Europa League-gruppespillet.

Silkeborg IF skal som følge af tredjepladsen i 3F Superligaen for første gang i 21 år spille europæiske kampe i den kommende sæson.

Både Europa League og Conference League har været i spil, men på grund af pokalfinalens resultat står det nu klart, at SIF indtræder i Europa Leagues playoffrunde mod en endnu ukendt modstander både ude og hjemme henholdsvis den 18. og den 25. august, hvor der er en særdeles attraktiv adgang til Europa League gruppespillet på højkant.

Skulle det glippe, er SIF stadig sikret europæisk gruppespil – men i Conference League.

Dermed er SIF garanteret minimum 8 europæiske kampe i efteråret 2022.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen