28. oktober 2014

SIF sikkert videre i DBU Pokalen

Det tog lidt længe at komme i gang, men da først SIF kom foran mod københavnsserieholdet Rødovre var der ingen tvivl: 4-0 og videre i DBU Pokalen.

SIF er også med i bowlen, når der trækkes lod til næste runde i DBU Pokalen på fredag. Det står klart efter tirsdag aftens sikre 4-0 sejr over Rødovre fra Københavnsserien i Frederiksberg Idrætspark. SIFerne var lidt længe om at komme igang, men da først Robert Skov havde bragt midtjyderne på 1-0 i slutningen af 1. halvleg var der tale om cruise control i resten af kampen. Rødovre kæmpede med alt, hvad de havde, men to ufarlige forsøg – et i hver halvleg – var hvad det blev til for det rødblusede hjemmehold.

SIF havde fem gengangere fra startopstillingen i seneste superligakamp mod FC Vestsjælland,og Dennis Flinta var tilbage efter sin karantænedag.

For lille føring ved pausen
Kampen blev indledt efter forventning med SIF meget på bolden og forsøg på hurtigt kombinationsspil på Frederiksberg Idrætsparks kunstgræs. Det førte også til chancer, men man skulle hen i slutningen af 1. halvleg før det første mål faldt. Jeppe Illum var ved at komme fri foran Rødovres straffesparksfelt, men blev blokeret af de godt kæmpende Rødovre-spillere, der til dagligt frister en tilværelse i den tunge ende af Københavnsserien.

Riposten opfangede Robert Skov imidlertid. Han var løbet bag om forsvarerne og var således helt fri på Rødovre-keeper Mahir Lisakovic, og i den situation svigtede han ikke, men sendte bolden i nettet med et tørt, fladt spark. 1-0 var i underkanten i forhold til spil og chancer – Rødovre havde kun et enkelt skudforsøg mod SIF-målet, mens Jeppe Illum skulle have kvitteret med mindst et mål på de chancer, han fik. Den største chance var et hovedstød tæt under mål, som imidlertid blev reddet af Lisakovic i Rødovre-målet.

Illum udnyttede straffespark mod sig selv
SIF bevarede koncentrationen fra starten af 2. halvleg, og allerede seks minutter inde i anden halvdel af kampen udbyggede SIF føringen. Jeppe Illum blev fældet i feltet på vej mod et indlæg fra venstre, og han udnyttede selv straffesparket – en passende oprejsning efter et par store afbrændere i 1. halvleg.

Indskiftede Nicolaj Agger gjorde det til 3-0 på en flot friløber lagt frem af Robert Skov. Agger udnyttede den store chance usvigeligt sikkert, og så kom Frans Dhia Putros på scoringstavlen for første gang i SIF-trøjen, da han selv skabte chancen i Rødovre-feltet to minutter før tid. Fra halvspids vinkel sendte han bolden under Rødovre-målmanden, der på trods af at han fikroppen på ikke kunne forhindre den i at gå i mål.

Det var 4-0 og færdigt arbejde. SIF er videre i pokalen efter en helstøbt indsats.

Kampen i tal:
DBU Pokalen, 3. runde, tirsdag den 28. oktober 2014 kl. 18.00 i Frederiksberg Idrætspark:
Rødovre BK-Silkeborg IF 0-4 (0-1)
Mål: 0-1 Robert Skov (37.), 0-2 Jeppe Illum (straffe, 51.), 0-3 Nicolaj Agger (62.), 0-4 Frans Dhia Putros (88.)
Tilskuere: 560
Silkeborg IF (3-4-3): Thomas Nørgaard – Sune Kiilerich, Dennis Flinta, Jens Martin Gammelby – Frank Hansen (71.: Frans Dihia Putros), Nicolaj Køhlert, Daniel A. Pedersen (58.: Bjarni Vidarsson), Christian Sørensen – Adeola Runsewe (55.: Nicolaj Agger), Jeppe Illum, Robert Skov.
Cheftræner: Jesper Sørensen
Rødovre BK (4-4-2): Mahir Lisakovic – Rickie W. Rasmussen, Martin Børresen, Rasmus Hagberg, Yannich W. Rasmussen – Thomas Olesen, Christian Amby, Mikkel Nielsen, Asmat El Ouargui – Niklas Raaberg, Leonard James.
Træner: Allan Morell.

Mål

  • 0-1 Robert Skov (37.)
  • 0-2 Jeppe Illum (straffe
  • 51.)
  • 0-3 Nicolaj Agger (62.)
  • 0-4 Frans Dhia Putros (88.)

Silkeborg IF (3-4-3)

  • Thomas Nørgaard – Sune Kiilerich
  • Dennis Flinta
  • Jens Martin Gammelby – Frank Hansen (71.: Frans Dihia Putros)
  • Nicolaj Køhlert
  • Daniel A. Pedersen (58.: Bjarni Vidarsson)
  • Christian Sørensen – Adeola Runsewe (55.: Nicolaj Agger)
  • Jeppe Illum
  • Robert Skov. Cheftræner: Jesper Sørensen

Rødovre BK (4-4-2)

  • Mahir Lisakovic – Rickie W. Rasmussen
  • Martin Børresen
  • Rasmus Hagberg
  • Yannich W. Rasmussen – Thomas Olesen
  • Christian Amby
  • Mikkel Nielsen
  • Asmat El Ouargui – Niklas Raaberg
  • Leonard James. Træner: Allan Morell.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Mandag d. 16.12. kl. 19.00
Scroll til toppen