14. marts 2015

SIF-sejr og tre nye målscorere

Nicolaj Ritters første mål i SIF-trøjen og Morten Becks første sæson-scoring var nogle af højdepunkterne, da SIF søndag vandt 4-1 over SønderjyskE. Sejren blev grundlagt i de første 23 minutter.

En uforglemmelig 1. halvleg grundlagde den anden sæsonsejr til SIF lørdag eftermiddag på Sydbank Arena i Haderslev. Tre mål på 23 minutter var et drømmescenarie, som ikke engang SIF-spillerne havde turdet håbe på i bussen på vej til udekampen mod SønderjyskE. Ovenikøbet blev føringen skabt på Morten Becks første sæsonmål  i Alka Superliga og Nicolaj  Ritters første mål overhovedet som SIF-spiller. Også Adeola Runsewe kom på måltavlen i sejren på 4-1.

SIF-træner Kim Poulsen måtte kort før kampstart ændre i sine planer, idet Emil Scheel på det sidste spark i opvarmningen pådrog sig en fiberskade og måtte udgå. Han blev i startopstillingen erstattet af Morten Beck, men det skulle hurtigt vise sig ikke at være en ulempe for SIFerne.

Beck, selvmål og Ritter
I de første 23 minutter blev der nemlig slettet et par kedelige nuller i et par SIF-spilleres målregnskab. Efter 11 minutter bragte Morten Beck – oprindeligt tiltænkt en plads på bænken – SIF på 1-0, da han tæt under mål sendte bolden i nettet. Optakten var et fremragende langskud af Robert Skov, der i højre side fyrede kanonen af og måtte se bolden prelle af på trekantsammenføjningen. Heldigvis var Beck vågen og over riposten, som han med hovedet dirigerede i nettet. Dermed fik han slettet sit nul ud for antal Alka Superligascoringer i denne sæson.

En drømmeindledning for et SIF-mandskab, der var forberedt på at SønderjyskE ville presse hårdt på fra første fløjt. Men det skulle blive endnu bedre. Et hjørnespark fra Robert Skov efter 16 minutter var SønderjyskE-angriber Tommy Bechmann så uheldig at heade i eget net til 2-0 føring for SIF, og som om det ikke var nok scorede Nicolaj Ritter sit første mål overhovedet for SIF.  I sin kamp nummer 92. På kanten af feltet bankede han til en bold fra Morten Beck og kunne se bolden gå i nettet op ad den ene stolpe. Et mål der fik SIFerne til at danne klynge i det ene hjørne og de medrejsende SIF-fans til at fare ned til stakittet og deltage i jublen.

Det var i sandhed en drømmeindledning for SIF, der i fortsættelsen naturligt nok trak sig lidt længere tilbage på banen og forsvarede sig godt i den resterende del af 1. halvleg.

I de sidste 45 minutter var det SønderjyskE, der fik fordel af medvinden, og hjemmeholdet tog initiativet fra første fløjt Bjørn Paulsen brød igennem på SIFs venstrekant og fik løftet bolden over Thomas Nørgaard i det 51. minut, men den strøg lige forbi den ene opstander, og for SIF handlede det om at kontrollere kampen hjem. Efter en times spil prellede bolden af ppå indersiden af SIF-stolpen, så hjemmeholdet var ikke uden chancer.

Mål af Runsewe
Alligevel blev det SIF, der udbyggede føringen. Adeola Runsewe erobrede bolden højt oppe på SønderjyskEs banehalvdel og gik den direkte vej mod mål. Med et tørt spark sendte han bolden op i det nærmeste målhjørne til føring på 4-0. Ja, rigtigt. 4-0. Dermed scorede han sit første sæsonmål og sit andet mål i SIF-regi. Målt fik en del af de godt 3.000 tilskuere til at udvandre, og stadionspeakeren udbrød et opgivende “tak for i dag.”

Malurt var der også i bægeret. I det 67. minut fældede Simon Jakobsen sin tidligere holdkammerat Marvin Pourie i straffesparksfeltet, og da han var sidste mand blev han præsenteret for det røde kort af dommer Michael Tykgaard. Pourié udnyttede selv chancen fra 11 meterpletten til reducering 1-4.

Fra trænerbænken reagerede Kim Poulsen ved at sende Jens Martin Gammelby på banen i stedet for Robert Skov. Nu skulle 10 SIFere forsvare sejren hjem.

Det lykkedes – og næste gang SIF skal i aktion er på næste søndag kl. 13.00, hvor FC Nordsjælland kommer på besøg på Mascot Park.

Kampen i tal:
Alka Superliga, 21. spillerunde, lørdag den 14. marts 2015 på Sydbank Arena i Haderslev:
SønderjyskE – Silkeborg IF 1-4 (0-3)
Mål: 0-1 Morten Beck (11.), 0-2 Selvmål (Tommy Beckmann) (17.), 0-3 Nicolaj Ritter (23.), 0-4 Adeola Runsewe (64.), 1-4 Marvin Porié (st. 69.)
Advarsler: Adama Guira, SønderjyskE, og Nicolaj Agger, Nicolaj Ritter, Frans Putros, Silkeborg IF.
Udvisning: Simon Jakobsen, SIF.
Tilskuere: 3.145
SønderjyskE (4-4-2): Marin Skender – Morten Beck (62.: Silas Songani), Pierre Kanstrup, Niels Lodberg, Erik Marxen – Bjørn Paulsen, Adama Guira, Daniel Jensen (69.: Nicolaj Madsen), Johan Absalonsen – Marvin Pourié, Tommy Bechmann (68.
Cheftræner: Lars Søndergaard
Silkeborg IF (4-4-1-1): Thomas Nørgaard – Dennis Flinta, Thorbjørn Holst Rasmussen, Simon Jakobsen, Nicolaj Ritter – Adeola Runsewe, Frank Hansen, Daniel A. Pedersen, Robert Skov (70.: Jens Martin Gammelby) – Morten Beck – Nicolaj Agger (86.: Frans Dhia Putros).
Cheftræner: Kim Poulsen.

Mål

  • 0-1 Morten Beck (11.)
  • 0-2 Selvmål (Tommy Beckmann) (17.)
  • 0-3 Nicolaj Ritter (23.)
  • 0-4 Adeola Runsewe (64.)
  • 1-4 Marvin Pourié (st
  • 69.)

Advarsler

  • Adama Guira
  • SønderjyskE
  • og Nicolaj Agger
  • Nicolaj Ritter
  • Frans Putros
  • Silkeborg IF.

Silkeborg IF (4-4-1-1)

  • Thomas Nørgaard – Dennis Flinta
  • Thorbjørn Holst Rasmussen
  • Simon Jakobsen
  • Nicolaj Ritter – Adeola Runsewe
  • Frank Hansen
  • Daniel A. Pedersen
  • Robert Skov (70.: Jens Martin Gammelby) – Morten Beck – Nicolaj Agger (86.: Frans Dhia Putros). Cheftræner: Kim Poulsen.

SønderjyskE (4-4-2)

  • Marin Skender – Morten Beck (62.: Silas Songani)
  • Pierre Kanstrup
  • Niels Lodberg
  • Erik Marxen – Bjørn Paulsen
  • Adama Guira
  • Daniel Jensen (69.: Nicolaj Madsen)
  • Johan Absalonsen – Marvin Pourié
  • Tommy Bechmann (68. Cheftræner: Lars Søndergaard
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen