4. marts 2024

SIF nedlagt i Farum

Det blev til et nederlag mod FCN efter en skidt SIF-præstation i Farum. På trods af nederlaget kan vi søndag spille os i top-seks med en sejr over AGF.

Det blev heller ikke mandag aften, SIF fik forårets første sejr.

I Farum blev det til et 1-3-nederlag, hvor værterne chokstartede efter bare et minut, da Mads Kristian Hansen bragte FC Nordsjælland i front.

Pelle Mattsson udlignede fem minutter senere, men FCN var det bedste hold mandag aften, og Mads Kristian Hansen bragte sjællænderne foran igen efter en lille halv time.

Martin Freese lukkede og slukkede i anden halvleg, og dermed kunne FC Nordsjælland for første gang i seks forsøg juble over en sejr mod SIF i El Plástico.

Læs et fyldigt referat af kampen på Midtjyllands Avis.

På trods af nederlaget i Farum kan Silkeborg IF på søndag sikre sig en plads i mesterskabsspillet med en sejr over AGF.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen