18. maj 2020

SIF møder Vejle i testkamp

SIF møder Vejle i testkamp

Lørdag har SIF og Vejle Boldklub aftalt at spille træningskamp i Vejle. Kampen afvikles uden tilskuere.

For knapt et år siden spillede SIF senest mod Vejle. Det var i en testkamp 30. juni på Vejle Stadion, hvor SIF’erne vandt 3-1. Foto: Ulla Myrhøj.

SIF får en enkelt mulighed for at teste formen, inden det går løs i genstarten af 3F Superligaen fredag 29. maj. På lørdag møder SIF’erne Vejle Boldklub i en testkamp i Nørreskoven. Kampen på Vejle Stadion spilles – ligesom kampene i 3F Superligaen – uden tilskuere.

SIF-træner Kent Nielsen er glad for at få muligheden for at spille en enkelt testkamp.

– Det er fint nok at spille interne træningskampe, som vi gjorde i lørdags på JYSK park, men det er bare noget andet at møde en anden klub. Tilgangen er anderledes – både i forhold til den måde, spillerne skal forholde sig taktisk til spillet og i vigtigheden af vinderaspektet. Vi får mulighed for at vise vindermentaliteten, siger Kent Nielsen.

Han er også glad for at SIF’erne får afprøvet at spille kamp under corona-vilkår inden det går løs mod FC Nordsjælland næste fredag. Det vil sige kamp uden tilskuere, ankomst omklædt og ophold i det fri undervejs både før kampen og i pausen, hvor der ikke er mulighed for at komme i omklædningsrum.

– Vi bliver udfordret på den nye virkelighed, og det er også en fin test for os, siger Kent Nielsen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 06.10. kl. 20.00
Scroll til toppen