20. januar 2022

SIF møder Middelfart lørdag

Silkeborg IF har i sidste øjeblik fået arrangeret en træningskamp mod 2. divisionsholdet Middelfart, som gæster JYSK park lørdag den 22. januar klokken 11.00.

Egentlig var det meningen, at norske Raufoss skulle gæste JYSK park på søndag, men den kamp blev aflyst som følge af en særdeles Covid19-ramt norsk spillertrup.

I stedet er det nu lykkedes at arrangere en testkamp mod 2. divisionsholdet Middelfart, og det glæder cheftræner Kent Nielsen.

– Vi er glade for, at det kunne lykkes med så kort varsel at få arrangeret en anden træningskamp, for i en periode som denne, hvor det meste fokus er på de fysiske elementer, er det rigtig rart med en fodboldkamp. Det er nu engang dét, som både trænere og spillere bedst kan lide, og vi kommer formentlig til at give spilletid til alle de spillere, der er til rådighed på dagen. Lyder det fra Kent Nielsen.

Kampen mod Middelfart spilles lørdag den 22. januar klokken 11.00, og der vil være fri entré til opgøret gennem hovedindgangen på JYSK park.

Næste forestående træningskamp er torsdag den 27. januar klokken 13.00 ligeledes på JYSK park, hvor de fynske Superliga-kollegaer fra OB kommer på besøg.

Efter aflysningen af træningslejren vil SIF naturligvis arrangere flere testkampe på de hjemlige breddegrader – hold øje med SIFs platforme for at holde dig orienteret.

 

 

 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Søndag d. 16.12. kl. 19.00
Scroll til toppen