30. september 2016

SIF måtte nøjes med 2-2

Det lignede den tredje hjemmesejr i træk til SIF, da Nicklas Helenius gjorde det til 2-1 mod Nordsjælland. Men otte minutter før tid udlignede gæsterne.

På en regnvåd efterårsaften på Mascot Park var SIF tæt på den tredje hjemmesejr i træk. Men på en sen udligning af FC Nordsjælland-angriberen Marcus Ingvartsen blev det 2-2 efter at Nicklas Helenius havde bragt SIF i føring midt i 2. halvleg. SIF fik en dårlig start på kampen med tidlig gæsteføring, men kort før pausen udlignede Emil Scheel efter hjørnespark, og SIF spillede sig op efter en halvvissen 1. halvleg.

Cheftræner Peter Sørensen havde kun foretaget en enkelt ændring på det hold, der storspillede fem dage tidligere i 5-3 sejren over AaB. Emil Scheel var tilbage i startopstillingen efter to kampes pause, hvilket betød at Nicolaj Agger tog plads på bænken.

Inden kick-off blev der taget en bevæget afsked med Frank Hansen, der takkede af efter 213 kampe og syv år i SIF. Det udløste fortjente “Frank Hansen, vi vil savne dig…” fra stå- og stemningsafsnittet på Jyske Finans Tribunen.

SIF fik den værst tænkelige start på kampen, idet Godsway Donyoh allerede i det sjette minut bragte gæsterne på 1-0. De rødblusede var på forhånd advaret om nordsjællændernes hurtige fødder, men det var alligevel en lynhurtig omstilling, der fangede SIF-forsvaret i ubalance. I SIF’s højre forsvarsside modtog Donyoh bolden med frit løb mod mål. En enkelt sparkefinter fikserede SIF-forsvarerne, og så kunne FCN-angriberen behersket placere bolden fladt i nettet uden for Thomas Nørgaards rækkevidde.

SIF på bolden – FCN farlig
SIF’s første chance i kampen indfandt sig i det 14. minut, hvor Dennis Flinta modtog en tværpasning i hjemmeholdets højre side, tog bolden til sig og spillede på tværs til Nicklas Helenius. Den lange angriber fyrede af, men FCN-forsvaret blokerede skuddet.

Det var hjemmeholdet, der havde bolden mest, men FC Nordsjælland var latent farlig på sine hurtige omstillinger. I det 26. minut var det tæt på 2-0 til gæsterne, da Karlo Bartolec serverede et perfekt indlæg til målscorer Donyoh. Men i stedet for at sætte en behersket inderside på bolden, forsøgte han det svære – at ramme den bag om støttebenet. Det mislykkedes, og bolden rullede på tværs af feltet.

I halvlegens sidste minut – efter en første halvdel af kampen på det absolult jævne fra SIF’s side lykkedes det nærmest ud af det blå at få udlignet. Robert Skov tog hjørnespark og sendte bolden ind i panden på tilbagevendte Emil Scheel. Den chance tog han med kyshånd. 1-1 og et godt afsæt til 1. halvleg for SIF.

Scheel i arbejdsraseri
Emil Scheel så ud til at have fået fornyede kræfter af sin scoring. Han kom i hvert fald ud til 2. halvleg med masser af energi, go et sandt arbejdsraseri var ved at give nonus i det 57. minut, da han driblede fri i feltet og centrede ind foran, hvor Robert Skov fik samlet bolden op. Skovs afslutning blev dog leveret i ubalance, og så trillede bolden på tværs af mål i stedet for ind over stregen.

SIF var i det hele taget betydeligt mere på mærkerne i 2. halvleg, og det lykkedes også at slå kapital af overtaget. På en hurtig omstilling gik bolden fra Mikkel Cramer i bagkæden til Emil Scheel, der spillede indskiftede Andreas Albers dybt i venstre side. Topscoreren styrtede mod baglinjen og centrede fladt ind foran mål, hvor Nicklas Helenius kunne glide bolden i mål. En suveræn omstilling af SIF, der nu efter en svær indledning på kampen var i føring.

Peter Sørensen skiftede Helenius ud og erstattede ham med Nicolaj Agger, og SIF overlod i de følgende minutter initiativet til FC Nordsjælland. Det tog gæsterne imod med en scoring ved Marcus Ingvartsen i det 82. minut, og selv om Andreas Albers havde et godt ovedstødstilbud og bolden prellede af på FCN-stolpen efter hovedstød fra indskiftede Emil Lyng blev det ikke til mere. Kampen sluttede 2-2.

SIF går nu på landskamppause og spiller næste gang den 12. oktober i Skive, hvor der er pokalfodbold. Næste opgave i Alka Superligaen er udekampen i Parken den 15. oktober kl. 18.30 mod FC København. Næste hjemmekamp spilles 28. oktober, hvor OB kommer på besøg på Mascot Park.

Kampen i tal:
Alka Superligaen, 12. spillerunde, fredag den 30. september 2016 kl. 20.15 på Mascot Park:
Silkeborg IF – FC Nordsjælland 2-2 (1-1)
Mål: 0-1 Godsway Donyoh (6.), 1-1 Emil Scheel (45.), 2-1 Nicklas Helenius (66.), 2-2 Marcus Ingvartsen (82.)
Advarsler: Mikkel Vendelbo, SIF, Mads Pedersen, Victor Nelsson, Karlo Bartolec, FCN.
Tilskuere: 2.272
Silkeborg IF (4-4-1-1): Thomas Nørgaard – Jens Martin Gammelby, Dennis Flinta, Simon Jakobsen, Mikkel Cramer – Robert Skov, Mikkel Vendelbo, Ibrahim Moro, Emil Scheel (86.: Emil Lyng) – Davit Skhirtladze (55.: Andreas Albers) – Nicklas Helenius (72.: Nicolaj Agger).
Cheftræner: Peter Sørensen
FC Nordsjælland (4-3-3): Indy Groorthuizen – Karlo Bartolec, Pascal Gregor, Andreas Maxsø, Mads Pedersen – Stanislav Lobotka, Victor Nelsson, Divine Naah (46.: Emiliano Marcondes) – Ernest Asante (72.: Mohammed Fellah), Marcus Ingvartsen, Godsway Donyoh (90.: Benjamin Lund).
Cheftræner: Kasper Hjulmand.

Mål

  • 0-1 Godsway Donyoh (6.)
  • 1-1 Emil Scheel (45.)
  • 2-1 Nicklas Helenius (66.)
  • 2-2 Marcus Ingvartsen (82.)

Advarsler

  • Mikkel Vendelbo
  • SIF
  • Mads Pedersen
  • Victor Nelsson
  • Karlo Bartolec
  • FCN.

Silkeborg IF (4-4-1-1)

  • Thomas Nørgaard – Jens Martin Gammelby
  • Dennis Flinta
  • Simon Jakobsen
  • Mikkel Cramer – Robert Skov
  • Mikkel Vendelbo
  • Ibrahim Moro
  • Emil Scheel (86.: Emil Lyng) – Davit Skhirtladze (55.: Andreas Albers) – Nicklas Helenius (72.: Nicolaj Agger). Cheftræner: Peter Sørensen

FC Nordsjælland (4-3-3)

  • Indy Groorthuizen – Karlo Bartolec
  • Pascal Gregor
  • Andreas Maxsø
  • Mads Pedersen – Stanislav Lobotka
  • Victor Nelsson
  • Divine Naah (46.: Emiliano Marcondes) – Ernest Asante (72.: Mohammed Fellah)
  • Marcus Ingvartsen
  • Godsway Donyoh (90.: Benjamin Lund). Cheftræner: Kasper Hjulmand.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 24. oktober kl. 14.00
Scroll til toppen

Menu