6. august 2022

SIF henter Tonni Adamsen

Silkeborg IF henter den 27-årige offensivprofil Tonni Adamsen i FC Helsingør, hvor han i sidste sæson scorede 15 mål og lavede 12 assists i den næstbedste række.

 

SIF har forstærket sig med den teknisk stærke og målfarlige Tonni Adamsen, der tiltræder i Silkeborg IF med omgående virkning og allerede deltager i lørdagens formiddagstræning.

– Tonni Adamsen er en spiller, som vi vurderer til at passe som fod i hose til vores spillestil. Vi havde ham på besøg for godt to et halvt år siden, og vi har efterfølgende fulgt hans flotte udvikling i FC Helsingør. Tonni er dygtig teknisk og er god såvel i relationer som individuelt. Ja, og så kan han lave både mål og assists, hvilket vi tror på, at han også kan for SIF. Han har på det seneste spillet mest som topangriber, men han kan også spille andre offensive positioner. Vi har haft en konstruktiv dialog med FC Helsingør gennem længere tid, og vi er tilfredse med at indlemme han i truppen, hvilket giver os flere offensive strenge at spille på, siger sportschef Jesper Stüker.

Den teknisk særdeles velfunderede Adamsen har en fortid i Brøndby IF, Frem BK og altså FC Helsingør, for hvem han i sidste sæson blev topscorer med hele 15 mål og 12 assists i NordicBet Ligaen. Han kommer sågar til Silkeborg i gevaldigt målhumør, idet han nettede to gange i en pokalkamp mod Hvidovre IF forleden. Nu glæder han sig til at optræde for Silkeborg IF.

– Jeg er rigtig glad for, at alting er faldet på plads, så jeg kan komme i gang i Silkeborg. Jeg kender klubben en smule i forvejen og har et rigtig godt indtryk af det hele, og det har hele tiden været mit største ønske at komme hertil, selv om der også har været muligheder andre steder både i ind- og udland. Men jeg ser Silkeborg IF som en meget attraktiv klub med en ekstremt spændende spillestil, som jeg passer rigtig godt ind i, og der venter jo også en masse spændende opgaver både i 3F Superligaen og internationalt. Så jeg er rigtig glad for og stolt af at trække den røde trøje over hovedet og ser frem til at vise mig frem over for fansene på JYSK park, siger Tonni Adamsen.

Kuriøst nok har Tonni Adamsen tidligere været på prøvetræning i Silkeborg IF i december 2019, hvor han nettede i en reserveholdskamp mod AGF. Det mål kan ses her. I den kamp optrådte han med nummer 23 på ryggen, og det er også det nummer, han har fået i SIF i denne omgang. Han har underskrevet en aftale frem til sommeren 2026.

Se en sammenklippet video med den nye SIF-spiller her.

 

 

.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.08. kl. 14.00
Scroll til toppen

Menu