27. november 2019

SIF forlænger med talentfuld angriber

SIF forlænger med talentfuld angriber

Silkeborg IF har i dag forlænget aftalen med den 17-årige angriber, Alexander Lind.

Han har scoret mål på samlebånd i ungdomsrækkerne, og nu har SIF’s U19-spiller Alexander Lind også scoret sig en ny kontrakt med SIF. Den unge angriber har sat sin underskrift på en forlængelse til 31/12-2022.

– Jeg har en fantastisk følelse lige nu. Det er selvfølgelig super stort og lidt ubeskriveligt, fortæller den unge angriber,

For nylig har den unge angriber stiftet bekendtskab med seniorfodbold, da han i løbet af en uge i den seneste landskampspause spillede to reserveholdskampe og en enkelt træningskamp for førsteholdet. Noget der har givet tro på tingene hos den målfarlige SIF’er.

– Jeg håber selvfølgelig at komme mere med i førsteholdstruppen, og så må vi se, hvordan det går, lyder det med et stort smil fra angriberen.

En rigtig målscorer

I SIF er der også tilfredshed med forlængelsen af kontrakten med angriberen, som pt. indtager en andenplads på topscorerlisten i U19-ligaen.

– Alexander er en rigtig målscorer. Han er en fysisk stærk boksspiller, som har et stort fysisk overskud, selvom han kun er førsteårs U19-spiller, fortæller transitionstræner i Silkeborg IF, Dennis Pedersen.

SIF-talentet er netop startet på HHX på College 360 i Silkeborg, og er dermed på kontrakt i resten af sin skoletid samt et halvt år ekstra. En kontrakt som giver angriberen god tid til at udvikle sig på bedst mulig måde i SIF.

– Alexander har en meget stor vilje for at ville lykkes som fodboldspiller, og vi har jo allerede set, at han har taget de første skridt i seniorfodbolden. Han er først og fremmest U19-spiller, men med tiden skal han selvfølgelig nærme sig førsteholdet, men det skal ske i det tempo, som er det bedste for Alexander, påpeger Dennis Pedersen.

Alexander Lind er 17 år, og kom til Silkeborg IF fra Hørning IF i 2016. Han er noteret for 6 U-landskampe.

Se hele interviewet med Alexander Lind i videoen ovenover.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

1. DIVISION

SØNDAG 27.09 KL 14:00
Scroll til toppen

Menu