10. november 2023

SIF fik tilkæmpet sig et point mod Randers

Indskiftede Callum McCowatt sørgede for det ene point mod Randers FC i en hektisk slutfase, hvor Søren Tengstedt brændte straffespark.

Callum McCowatt fik udløst et jubelbrøl af dimensioner på JYSK park fredag aften, da vores newzealandske landsholdsspiller med seks minutter igen fortjent headede bolden ind bag Patrik Carlgren til slutresultatet 1-1 mod Randers FC.

SIF pressede hårdt på for sejren, og den normalt stensikre straffeskytte Søren Tengstedt brændte et straffespark i det 90. minut.

Dermed var det skuffelsen, der fyldte mest hos SIF’erne efter kampen, men det ene point gør, at Søhøjlandets Helte stadig ligger rigtig fint til i toppen af 3F Superligaen.

Læs et fyldigt kampreferat af SIF-RFC på mja.dk.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen