3. februar 2023

SIF ankommet til San Pedro del Pinatar

SIF-truppen er nu ankommet til træningslejren i San Pedro del Pinatar i det sydøst-spanske. Tre U19-spillere er med på træningslejren, hvor også Tobias Salquist er rejst med.

Torsdag aften ankom SIF-truppen til hotellet i Murcia-regionen, og fredag formiddag blev den første træning afholdt i dejlige temperaturer.

Der er planlagt to træningskampe på Pinatar Arena – begge mod skandinaviske modstandere. Først gælder det lørdag kl. 16.00 IFK Norrköping, der er 13-dobbelte svenske mestre og sluttede den netop overstående Allsvenskan-sæson på en 12.-plads. Holdet er ledet af danske Glen Riddersholm.

9. februar kl. 16.00 er modstanderen de dobbelte norske mestre fra FK Bodö/Glimt, som netop har vundet sølv i Eliteserien – og i de seneste år har begejstret på både den hjemlige og europæiske scene.

Kampene mod Norrköping og Bodø/Glimt kan streames live på https://www.fanseat.com/ mod gebyr.

Endelig spilles der lørdag den 11. februar kl. 16.00 en reserveholdskamp mod ligeledes norske Sogndal fra den næstbedste række. Denne streames ikke.

Tobias Salquist er oven på sin hovedskade rejst med SIF-truppen, som også tæller de tre U19-spillere Oscar Boesen, Asbjørn Bøndergaard og Magnus Bøttker. Alexander Lind er blevet hjemme på grund af sygdom i den nærmeste familie, mens Robert Gojani har fået fri til at undersøge muligheden for et potentielt klubskifte. Gustav Dahl er fortsat hovedskadet.

De medrejsende SIFere:
Nicolai Larsen
Robin Østrøm
Joel Felix
Oliver Sonne
Pelle Mattsson
Kasper Kusk
Stefán Teitur Thórdarson
Søren Tengstedt
Mark Brink
Oscar Hedvall
Mads Kaalund
Anders Dahl
Tobias Salquist
Anders Klynge
Tonni Adamsen
Andreas Oggesen
Lukas Klitten
Niclas Holm Pedersen
Sebastian Jørgensen
André Calisir
Lukas Engel
Aske Andresen
Alexander Busch
Asbjørn Bøndergaard
Oscar Boesen
Magnus Bøttker

 

 

.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen