19. april 2021

Send en hilsen og støt drengene i topkampen

Nu får du chancen for at hjælpe SIF’erne til et godt resultat i fredagens topkamp mod Viborg. Send en billed- eller video-hilsen med din personlige opbakning. 

Vi har savnet liv på tribunerne på JYSK park i de sidste mange måneder. Nu kommer der atter liv på de farvede sæder, men desværre gør corona-restriktionerne det umuligt at give adgang til alle, der har lyst til at se live-fodbold igen.

Derfor vil vi endnu engang bede jer om hjælp, så drengene inde på banen alligevel kan mærke, at I bakker dem op. Også jer, der er henvist til at se kampen på TV3 Sport.

Opgaven for jer er enkel: Find mobilen frem, træk i SIF-trøjen og halstørklædet, find flaget frem. Og tag så et foto eller lav en lille video-hilsen, hvor I hepper, støtter, pep-talker eller hvad I nu kan finde på. Bare nogle få sekunder.

Videoen vil blive vist på storskærmene på JYSK park under spillernes opvarmning inden fredagens topkamp, og sender I billede eller video inden torsdag, er der også en chance for, at den kommer med i vores optaktsprogram, som vi ved at alle spillerne ser.

SÅDAN GØR DU:

Tag et foto eller optag din video-hilsen til drengene og gem det på din telefon. En kort video og fotos kan sendes med mail til sha@silkeborgif.com. Er videoen for stor til mail, kan du gå ind på wetransfer.com/upload. Tilføj din video og send den til sha@silkeborgif.com

SÅ SKYND DIG. Vi glæder os til at få din video-hilsen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen