21. maj 2019

OPDATERET: Salget af billetter har rundet 7.000

OPDATERET: Salget af billetter har rundet 7.000

Der er udsolgt af siddepladser til lørdagens kamp om oprykning mod Nykøbing FC. Salget har nu rundet 7.000.

Der er rift om at komme til fodbold på JYSK park lørdag. Mandag aften blev de sidste af 6.000 siddepladser solgt, så der nu kun er ståpladser tilbage. Salget har tirsdag eftermiddag rundet  7.000, helt præcist står tallet på 7.231.

SIF møder som bekendt Nykøbing FC, og kravet til Michael Hansens mandskab er enkelt: Med en sejr er SIF sikker på førstepladsen og dermed er Superliga-pladsen i næste sæson sikret. Hvis SIF ikke vinder, afhænger muligheden for at blive nummer ét af resultatet mellem Viborg og Fremad Amager. Vinder Viborg, overtager de grønne fra domkirkebyen førstepladsen. Ender kampen i Viborg, der spilles samtidig med opgøret på JYSK park, uafgjort, kan SIF også klare sig med uafgjort og stadig rykke op.

SIF’s modstander på lørdag, Nykøbing FC, udspillede definitivt sin rolle i oprykningskampen med søndagens 3-3 resultat mod FC Helsingør. Viborgs modstander, Fremad Amager, kæmper stadig en hård kamp for at nå 3. pladsen, der udløser to play-off kampe om oprykning mod Vendsyssel. Amager-holdet er pisket til at få point i Viborg for at nå pladsen, idet både ligger lige efter med ét point færre.

Køb din billet til kampen om oprykning på JYSK park lørdag eftermiddag. Klik her for adgang til billesystemet.

Se stillingen i NordicBet Ligaen før sidste spillerunde her. 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen