10. oktober 2018

Rochester inden familiemøde: Både en fordel og ulempe

Rochester inden familiemøde: Både en fordel og ulempe

Søndag tørner Lee Rochester Sørensen og Marc Rochester Sørensen sammen i NordicBet Ligaen, når Silkeborg IF på udebane møder HB Køge.

Der er dømt familietræf, når Silkeborg IF på søndag møder HB Køge. På modstanderholdet er Lee Rochester Sørensen vendt tilbage til holdet, efter en periode i efteråret, hvor angriberen afsøgte sine muligheder andre steder. Dermed er der en god sandsynlighed for, at de to Rochester-brødre, Marc og Lee, skal mødes på grønsværen.

– Det er sjovt. Vi kender jo hinanden på mange måder. Det er lidt uvant i forhold til, når man normalt går på banen, så kender man jo ikke de andre så godt. Men det er både en fordel og en ulempe, fordi han kender jo også mig ud og ind. Men det er sjovt jo, fordi vi har snakket om, at vi gerne ville spille på højt plan, da vi var små, og så står vi pludselig på samme bane, fortæller SIFs Rochester-bror, Marc.

De to spillere har før stået overfor hinanden. I denne sæson dog med det twist, at hinandens respektive klubber ligner en af de absolutte topbejlere til oprykningspladsen.

– Det er et stærkt HB Køge-hold. De er kommet rigtig godt i gang, dog med en lille nedtur her det seneste stykke tid, hvor de har smidt nogle point. Det skal vi selvfølgelig forsøge at lukrere på, fortæller Rochester, som ikke kan forvente ubetinget opbakning hjemmefra.

– De er lidt splittede. Hvis den ene scorer, så bliver de selvfølgelig glade, men også lidt nedtrykt, for den anden spiller på det andet hold, fortæller Marc Rochester Sørensen, som forhåbentlig kan få håneretten over på sin side, når topkampen mellem HB Køge og Silkeborg IF søndag eftermiddag er overstået.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Mandag d. 16.12. kl. 19.00
Scroll til toppen