11. oktober 2018

Mattsson med i 3-0 sejr over Rusland

Mattsson med i 3-0 sejr over Rusland

SIF-talentet fik debut på det danske U20 landshold, der onsdag aften slog Rusland 3-0 i en testkamp på den spanske solkyst.

Magnus Mattsson spillede alle 90 minutter i sin debut på det danske U20 landshold onsdag aften. Danskerne vandt 3-0 over Rusland i en testkamp ved Marbella på den spanske sydkyst.

SIF’s offensive stortalent spillede på venstrekanten i Danmarks 4-3-3 system. Kampen bød på syv udskiftninger undervejs, men Mattsson var en af de fire spillere, der fik lov at spille samtlige minutter.

Et selvmål af russerne i det 24. minut efter indlæg af FCK’s Carlo Holste bragte Danmark foran i en kamp, hvor Danmark generelt var bedst og også havde flest chancer. Man skulle hen i kampens afsluttende fase, før de sidste to scoringer faldt. I det 77. minut var Carlo Holse på spil igen, da han efter en dansk omstilling køligt udnyttede en god aflevering fra Fredericias Victor Torp Overgaard til at sparke bolden i nettet.

Holse var også med i målet til 3-0, da han fandt Nikolai Laursen fra Brøndby i skudposition. Brøndby-spilleren tog fornemt bolden ned og knaldede den op i målhjørnet til slutresultatet 3-0.

Det danske U20-landshold spiller ny testkamp lørdag kl. 17.00 i Marbella. Denne gang er modstanderen Sverige.

Magnus Mattssons deltagelse på U20 landsholdets Spaniens tur betyder, at han ikke er til rådighed for SIF, der søndag møder HB Køge på Capelli Sport Stadion i Herfølge.

Læs også: Mattsson udtaget til U20-landsholdet.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

1. DIVISION

SØNDAG 27.09 KL 14:00
da_DKDanish
da_DKDanish
Scroll til toppen

Menu