30. oktober 2023

Pokaldrømmen lever: Hvidovre away

Onsdag går det løs i pokalturneringens fjerde runde, hvor vi tager en tur til Hvidovre. Læs alt om kampen her, hvis du tager med.

Kampen

Drømmen lever! Hvem vil ikke gerne genoplive eventyret fra 2001 og lige ved og næsten-oplevelsen fra 2018? Oddset Pokalen er den hurtigste vej til Europa, og skal drømmen gå i opfyldelse, er der brug for opbakning på den kommende udebanetur til Hvidovre.

Onsdag d. 1. november sparkes kampen Hvidovre IF – Silkeborg IF i gang kl. 18.00 på Pro Ventilation Arena, og med en langt mere tålelig vejrudsigt end seneste kamp på de kanter, er der denne gang lagt op til en velspillet fodboldkamp.

I de to indbyrdes opgør over de seneste måneder er det blevet til to smalle sejre til Silkeborg IF. Lad os gentage den flotte opbakning på tribunen fra seneste besøg og lad pokaldrømmen leve!

Billetsalg

Du kan købe din billet til kampen her.
Billetter der købes i døren på kampdagen tillægges et gebyr på 10 kr. pr. billet.

Billetpriser i forsalg online:

Voksen:             kr. 100 (+ 10 kr. i billetgebyr)

Pensionister:    kr. 60 (+ 10 kr. i billetgebyr)

Børn (4-15 år): kr. 60 (+ 10 kr. i billetgebyr

Ankomst i bil

Der er begrænset parkerings muligheder i området omkring Pro Ventilation Arena. Der opfordres til at benytte de omkringliggende sideveje, Hvidovrevej eller ved Friheden Station.

Har du mulighed for at tage offentlig transport eller fanbussen fra JYSK park er det at anbefale. Find din direkte rute til med offentlig transport lige her.

Bustur

Der bliver desværre ikke sendt busser afsted til denne kamp, men vi opfordrer selvfølgelig til at køre sammen i det omfang det er muligt.

Tilskuerinfo

Pro Ventilation Arena

Sollentuna Allé 1, 2650 Hvidovre

Udebaneafsnittet er beliggende på den østlige ende tribune.
BEMÆRK! Indgangen til udebaneafsnittet skal ske fra Sollentuna Allé. Det røde område er spærret af på kampdag, den blå pil angiver den indgang udebanefans skal benytte.

Dørene åbner halvanden time før kampstart.

Der er på endetribunen opstillet mobiltribuner med siddepladser, hvor det IKKE er tilladt at hoppe. Koordineret hop må kun ske på ståpladserne på jordplan. Dette er for alles sikkerhed, hvilket vi naturligvis ikke går på kompromis med.

Der kan på stadion betales med Dankort og MobilePay med tilknyttet Dankort. Det er IKKE muligt at betale med MasterCard, debetkort, og udenlandske kort.

TV

Vil du se pokaldrømmen udspille sig, må du tage turen til Pro Ventilations Arena i Hvidovre, da kampen hverken vises på TV eller streames. Vi vil dog forsøge at optage højdepunkter og dele på vores egne kanaler.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen