27. juli 2026

Pointdeler i sæsonåbneren

Et ungt Silkeborg IF-hold viste lovende takter i sæsonpremieren mod Randers FC. Kampen endte med et point til hvert hold.

Mandag aften lagde Silkeborg IF fra land i 3F Superligaen med 1-1 mod Randers FC i det kronjyske.

Det var dog meget mere end det ene point, SIF’erne kunne tage med fra sæsondebuten.

Spillet var i lange perioder særdeles flydende og til tider besnærende i Morten Dahm Kjærgaards nye 3-4-3-formation, og selv om mandagens dyst i Randers kun var første lakmusprøve, så bestod både spillestilen og det unge SIF-hold, der var sendt på banen for at udføre planen.

Med fem egenudviklede SIF’ere i startformationen kom holdet godt fra land, men det var et slag i ansigtet, da værterne alligevel kunne bringe sig i front efter 10 minutter ved Mike Themsen. Men Silkeborg IF lod sig på ingen måde slå ud og satte sig igen hurtigt på kampen. William Møllers debut var meget sigende for indsatsen fra hele holdet. Rolig, beslutsom og energisk fra start til slut.

Derfor var det også gangske retvisende, at Oliver Ross bragte balance i regnskabet kort inden pausen.

Anden halvleg fortsatte SIF de fine takter. Ikke dermed sagt, at Randers blev spiller ud ad brættet. For der var chancer til begge hold. Det endte dog 1-1 i en lovende sæsonpremiere, hvor det var fedt at mærke støtten fra et talstærkt udebaneafsnit kampen igennem. Høj klasse!

Nu skal vi følge op på søndag hjemme mod FCK! Kom og støt drengene i sæsonens første hjemmekamp!

Køb billetter her: Silkeborg IF billet og sæsonkortsalg

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 27.07. kl. 19.00
Scroll til toppen