29. april 2018

Playoff-kampene mod Lyngby er lagt fast

Playoff-kampene mod Lyngby er lagt fast

SIF spiller i Lyngby søndag 6. maj kl. 20.00 med returkamp på JYSK park søndag 13. maj kl. 14.00.

De endelige spilletidspunkter for SIF’s playoff-kampe mod Lyngby er her til morgen blevet lagt fast. SIF møder Lyngby på Lyngby Stadion søndag d. 6. maj kl. 20.00. Søndagen efter spiller de samme to hold på JYSK park kl. 14.00.

Vinder SIF samlet over Lyngby, venter en ny playoff mod vinderen af Randers-Helsingør. Også her er der to playoffkampe. Den første kamp spilles på udebane torsdag 17. maj på et endnu ikke fastlagt tidspunkt. Returkampen på JYSK park afvikles mandag 21. maj (2. Pinsedag). Heller ikke her ligger tidspunktet endnu fast. Vinderen sikrer sig endnu en sæson i Alka Superligaen, mens taberen skal ud i en playoff over to kampe mod nr. 3 i 1. division

Hvis SIF taber samlet til Lyngby er modstanderen i næste playoff-runde taberen af Randers-Helsingør. Her rykker taberen ned, mens vinderen møder nummer 2 i 1. division i en ny playoff over to kampe.

SIF’s program i de kommende uger ser herefter således ud:

Mandag 30. april kl. 19.00: SIF – AGF (sidste runde i gruppespillet, pulje 1)
Søndag 6. maj kl. 20.00: Lyngby – SIF (playoff 1 om at undgå nedrykning)
Torsdag 10. maj kl. 17.00: SIF – FC Midtjylland/Brøndby i Parken (pokalfinale)
Søndag 13. maj kl. 14.00: SIF – Lyngby (playoff 2 om at undgå nedrykning)
Torsdag 17. maj kl. tba: Helsingør/Randers FC – SIF (playoff 2 om at undgå nedrykning)
Mandag 21. maj kl. tba: SIF – Helsingør/Randers FC (playoff 2 om at undgå nedrykning)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen