7. august 2020

Pelle Mattsson: Vi skal alle steppe op

Pelle Mattsson: Vi skal alle steppe op

I den sidste superligakamp inden sommerpausen fik Pelle Mattsson sin startdebut for Silkeborg IF. Noget der har givet tro på tingene for midtbanetalentet, som ser frem til konkurrencen om pladserne på SIF-holdet i den kommende sæson.

For de fleste var Silkeborg IF’s sidste kamp i Superligaen mod OB kun af kosmetisk betydning. Begge hold kunne ikke rykke sig i stillingen, så der var umiddelbart derfor ikke det helt store på spil. For 19-årige Pelle Mattsson var det dog lige modsat. Kampen var hans første fra start i SIF-trøjen, og dermed en gylden mulighed for at vise sig frem foran cheftræner Kent Nielsen.

Midtbanespilleren spillede 66 gode minutter mod fynboerne, og var med til at sætte et fint punktum for Silkeborg IF’s ophold i Superligaen. Nu håber han at kunne byde sig til, når SIF-holdet om fem uger tager hul på NordicBet Ligaen.

– Jeg ser rigtig meget frem til sæsonen. Selvfølgelig er målet at rykke op til der, hvor vi føler, at vi hører til. Men det kræver hårdt arbejde, og vi skal alle sammen bidrage og steppe op, for at vi kan nå vores mål, fortæller Pelle Mattsson, som gik på sommerferie med en god fornemmelse ovenpå kampen i Odense.

– Jeg kunne bruge det som motivation, og det gav mig blod på tanden at være med i den kamp. Så det var jeg glad for.

Kampen mod OB kom oveni en kontrakforlængelse, hvor Pelle Mattsson skrev under på en fuldtidskontrakt indtil udgangen af 2024. Samtidig blev SIF-spilleren student, så nu er der for alvor fokus på fodboldkarrieren.

– Det føles rigtig godt at komme på fuldstidskontrakt og føle, at man er en del af truppen. Jeg lever som en professionel fodboldspiller, og kan være i klubben længere efter træning, nu hvor jeg ikke skal gå i skole længere. Så nu kan jeg bruge den ekstra tid godt, og så få trænet endnu mere, så det er jeg bare rigtig glad for, lyder det fra Pelle Mattsson, som indtil nu har optrådt to gange for SIF’s førstehold.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen