2. juli 2018

Forsvars-talent på kontrakt i SIF

Forsvars-talent på kontrakt i SIF

19-årige Frederik Alves Ibsen er kommet på kontrakt i Silkeborg IF. Talentet fra U19-holdet skal lejlighedsvis træne med førsteholdstruppen.

19-årige Frederik Alves Ibsen er efter et år på Silkeborg Fodbold College og SIF’s U19 Liga mandskab kommet på en et-årig trainee-kontrakt i klubben. Det betyder, at forsvarstalentet, der har sin styrke som midtstopper, skal træne sammen med Peter Sørensens førsteholdstrup i et vist omfang samtidig med, at han fortsat har sin base på klubbens U19-hold.

– Det føles rigtig godt, og jeg er virkelig glad for det. Jeg har fået chancen, nu handler det om at gribe den. At opnå kontrakt var en af mine målsætninger, da jeg kom til Silkeborg IF. Mit næste mål er at få kampe på førsteholdet, siger Frederik Alves Ibsen, der som navnet antyder, har brasiliansk blod i årene.

Frederik Alves Ibsen har en brasiliansk mor og dansk far, og han er oprindeligt fra Hvidovre. Men da han kom til Silkeborg Fodbold College var det efter et ophold på halvandet år i hans andet hjemland.

– Jeg har dobbelt statsborgerskab og valgte at tage til Brasilien for at spille fodbold. Her spillede jeg i Coritiba FC. Fodbolden i Brasilien er præget af fysik og hurtigt spil, så jeg lærte meget af opholdet, siger Frederik Alves Ibsen.

Coritiba FC er den store fodboldklub i millionbyen Curitiba, der er hovedstad i delstaten Parana. Klubben er i øjeblikket placeret i Brasiliens næstbedste række. Byen ligger cirka 400 kilometer sydvest for Sao Paolo.

Efter halvandet år valgte han at tage hjem til Danmark, og det var i Silkeborg, han slog sig ned. Her har han i det seneste år gået på første år af HHX på College360, og kontrakten i SIF ændrer ikke på, at han fortsætter sin uddannelse.

Silkeborg IF’s A+ træner, Dennis Pedersen, betegner Frederik Alves Ibsen som en spiller med nogle iøjnefaldende færdigheder.

– Frederik er en utrolig talentfuld forsvarsspiller. Han har nogle åbenlyse færdigheder i det defensive, som vi mener kunne være interessant at bygge videre på, fortæller Dennis Pedersen, som håber, at klubben kan rykke forsvarsspilleren et stort skridt i retningen af førsteholdet i løbet af det næste års tid.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen