2. juli 2018

Mattsson inden KFUM: Vi skal vise, hvor gode vi er

Mattsson inden KFUM: Vi skal vise, hvor gode vi er

Silkeborg IF-spillerne ser frem til tirsdagens jubilæumskamp mod naboklubben fra Silkeborg KFUM. Kampen bliver spillet kl. 19.00 på JYSK park, og der er fri adgang til kampen.

Der venter en kamp lidt udover det sædvanlige, når Silkeborg IF tirsdag aften løber på banen til kamp. Ganske utraditionelt er det nemlig en modstander fra Søholt, som er modstanderen.

Silkeborg KFUM fylder 100 år i år, og derfor kommer det nyslåede danmarksseriehold på besøg på JYSK park til en jubilæumskamp mod Silkeborg IF. En kamp som SIF-spillerne ser frem til.

– Det bliver da spændende. Jeg har et par venner, der spiller på holdet, så det er da et rigtig lokalopgør, så jeg glæder mig til at spille kampen, fortæller Jeppe Okkels.

– Jeg tror, at det bliver en god kamp, hvor vi kan vise, hvor gode vi er, og vise forholdet mellem dem og os, så det glæder jeg mig bare til, lyder det fra en anden ung SIF’er, Magnus Mattsson.

Kampen fløjtes i gang kl. 19.00, og der er gratis adgang på JYSK park. Der vil være åbent i Café Carlsberg, mens der også vil være en bod åben på Mascot Tribunen. Desuden vil der være mulighed for at se og følge med i VM-kampene i Café Carlsberg både før og efter kampen.

I indslaget herunder kan du se et interview med Jeppe Okkels, Magnus Mattsson og Simon Jakobsen, som fortæller om deres forventning til kampen i morgen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 19.02. kl. 16.00
Scroll til toppen

Menu