29. januar 2019

Ny SIF-angriber: Et fantastisk skridt

Ny SIF-angriber: Et fantastisk skridt

Silkeborg IF præsenterede i dag angriberen Emil Holten, som tiltræder i Silkeborg IF fra sommer. Et godt skridt i karrieren, mener den 22-årige Nykøbing FC-spiller.

Fra sommer skifter Emil Holten Nykøbing FC ud med Silkeborg IF, når den 195 cm høje angriber tiltræder på en fri transfer. Et skifte som glæder den høje angriber.

– Det er et fantastisk skridt for mig. Det er et skifte til en højere hylde, end hvor jeg kommer fra, så det glæder jeg mig til, fortæller Emil Holten, som er kommet forrygende i gang med 2019, da han i den seneste træningskamp scorede et hattrick.

Det er da heller ikke selvtillid, som den 22-årige angriber kommer til at mangle, når han til sommer ankommer til Silkeborg.

– Jeg kommer med en masse energi og tro på tingene. Jeg har haft en god snak med både den nuværende og kommende træner, og jeg ser meget frem til at være en del af et fuldtidssetup, lyder det fra Holten.

En atypisk angriber

Selvom målebåndet næsten siger to meter, så er det ikke kun i hovedspillet, at SIF’s kommende angriber kan gøre sig gældende.

– Jeg er nok lidt en atypisk angriber. Jeg er høj, men god med fødderne. Jeg kan også godt lide at arbejde dybt i banen, og så elsker jeg selvfølgelig at lave mål, fortæller Holten med et smil. I videoen ovenover kan du se lidt til angriberen, som i vores seneste kamp mod Nykøbing FC gjorde ondt på SIF med et mål og en assist. I det hele taget sluttede 2018 fantastisk for Holten, som scorede fire gange og leverede to assists i de sidste fem turneringskampe.

I Silkeborg glæder han sig også til at blive en del af holdet, hvor også holdkammerat Mads Kaalund skifter fra Nykøbing FC.

– Det er helt perfekt. Vi er rigtig gode venner, og har allerede oplevet en del sammen, så det er fedt, lyder det fra den kommende SIF-spiller.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 02.10. kl. 14.00
Scroll til toppen

Menu