14. oktober 2018

Mattsson fik en halv time i dansk U20-nederlag

Mattsson fik en halv time i dansk U20-nederlag

Danmark tabte 1-3 til Sverige i Marbella. Mattsson er klar til HB Køge-kamp med en halv times kamp i benene.

Magnus Mattsson kommer hjem med relativt friske ben, når han søndag formiddag bliver afhentet i Kastrup Lufthavn for at støde til SIF-truppen til udekampen i Herfølge mod HB Køge.

Lørdag sidst på eftermiddagen spillede det danske U20-landshold den anden kamp på træningsopholdet i Marbella, og mens Mattsson havde fået fuld tid i den første kamp mod Rusland, blev det kun til den sidste halve time for SIF-talentet lørdag mod Sverige. Mattsson kom på banen i det 63. minut som en del af en dobbelt-indskiftning. Magnus Mattsson og Morten Hjulmand fra Admira Wacker kom ind i stedet for Emil Riis Jacobsen, Derby County, og Mark Brink Christensen fra Esbjerg.

Danmark tabte kampen 1-3 efter at have ført 1-0 ved pausen. Emil Riis Jakobsen kom først på et indlæg fra Gregers Lauritzen, Brøndby, efter et godt gennemført dansk angreb. I 2. halvleg overtog svenskerne imidlertid kampen og scorede tre mål i henholdsvis 58., 62. og 68. minut.

SIF spiller søndag kl. 13.45 mod HB Køge med Magnus Mattsson i truppen. Kampen vises direkte på TV3 Sport.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen