29. maj 2019

Kom til talent-parade på JYSK park

Kom til talentparade på JYSK park

AGF kommer på besøg på JYSK park lørdag til kampe i både U17 Ligaen og U19 Ligaen. For SIF’s U17-talenter står der mesterskab på spil.

Fremtidens profiler spiller lørdag eftermiddag på JYSK park, når SIF tager imod AGF i både U19- og U17-Ligaen. Det er sidste hjemmekamp i sæsonen for de to ungdoms-elitehold og næstsidste kamp af sæsonen.

Mest står der på spil for Jesper Mikkelsens U17-mandskab, der kæmper en tæt kamp med FC Nordsjælland om det danske mesterskab. Begge mandskaber har to kampe tilbage, og FC Nordsjælland fører inden weekendens runde med ét point.

– Da vi mødte AGF sidst, afgjorde vi kampen dybt inde i dommerens overtid, da Frederik Carstensen flot sparkede bolden i kassen til slutresultatet 2-1 til os. Jeg håber, at vi igen kan trække det længste strå, og at vi i den sidste hjemmekamp i Ligaen på JYSK park kan hive endnu en god præstation frem, siger U17-træner Jesper Mikkelsen til Kampmagasinet SIF Elite.

FC Nordsjælland møder samtidig Vejle på hjemmebane. I sidste runde har SIF AaB ude, mens FC Nordsjælland skal en tur til Esbjerg. Begge kampe spilles næste lørdag, 8. juni. Forinden spiller SIF’s U17-hold finale i DBU Jyllands pokalturnering. Det er tirsdag kl. 18.00 på JYSK park, hvor FC Midtjylland er finale-modstander.

Fine U19-takter
U19 Liga-holdet har vist fine takter på det seneste og kan med en god afslutning på sæsonen rykke sig nogle pladser i tabellen. Inden opgøret mod AGF ligger SIF på 11. pladsen, men blot tre point fra lørdagens modstander på 8. pladsen.

– Det bliver igen en svær kamp. Sidst vi spillede mod AGF, tabte vi 0-2 mod et godt spillende AGF-hold. Jeg tror dog på, at hvis vi kan ramme vores topniveau, bliver det også svært for AGF, siger Thomas Loft, der stopper som U19-træner efter denne sæson, til Kampmagasinet SIF Elite.

– Derfor vil jeg gerne sige tak til U19-forældrene, som har været en fornøjelse at have et samarbejde med. I har nogle fantastiske drenge, siger Loft til Kampmagasinet SIF Elite.

Sidste turneringskamp for U19-holdet er på næste lørdag, 8. juni, mod AaB ude. Derefter venter finalen i DBU Jyllands pokalturnering. Den spilles onsdag 12. juni kl. 19.00 på Bjerget i Kjellerup, hvor Viborg FF er finalemodstander.

Program lørdag på JYSK park:
U19 Liga:
13.00: Silkeborg IF – AGF
U17 Liga:
15.30: Silkeborg IF – AGF

Læs Kampmagasinet SIF Elite her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Søndag d. 08.12. kl. 15.30
Scroll til toppen