18. september 2017

Knusende sejr til U13

SIF’s U13-drenge vandt hele 20-0 over Holstebro i søndagens turneringskamp på Søholt.

Efter en serie svære kampe ramte SIF’s U13-drenge den gode præstation søndag formiddag, da Holstebro var på besøg på Søholt. Hele 20-0 lød sejrs-cifrene, og der stod SIF på det hele kampen igennem.

– Vi dominerede fra start til slut, og vi spillede med et godt udtryk i store dele af kampen. På trods af lidt sjuskeri med bolden, så var vi et niveau over på samtlige positioner, og derfor lykkedes vi både som hold og individualister. Vi forsømmer stadig at blive retvendt i nogle gunstige situationer, men lykkes i stedet godt med tredjemandsspillet, ligesom nabo/genbo principperne sad i skabet i dag, siger U13-træner Nicolaj Bækgaard og roser drengene for at holde fokus hele vejen igennem.

SIF’s målscorere i 20-0 sejren: Victor Sinnerup, 7, Kristoffer Andersen 4, Nicklas Eriksen 3, Gustav Balle 2, Niels Kristiansen 2, Simon Andersen og Oscar Steincke. Bedste præstation stod Victor Sinnerup for.

Næste opgave for U13-holdet er på søndag i Ringkøbing.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen