24. september 2017

Klart nederlag til U17 i Brøndby

Fem fatale minutter afgjorde U17 Liga-kampen mellem Brøndby og SIF lørdag eftermiddag. SIF tabte 5-0.

Lørdagens kamp i Brøndby mellem Brøndbys og SIF’s U17-mandskaber blev reelt afgjort på fem minutter. Fra det 32. til det 37. minut scorede hjemmeholdet tre mål, og så stod SIF’erne i en ualmindeligt vanskelig situation.

– Indtil de scorer, er vi ok med i kampen, og vi havde et par fine chancer efter omstillinger, men da de kom foran med tre hurtige mål, havde vi endnu engang svært ved at vende momentum og tackle modgangen, forklarer U17-træner Jesper Mikkelsen.

Efter pausen gik SIF over til at spille med to angribere, og indskiftningen af Alexander Lind gav mere tyngde og et bedre første pres. Alexander Lind brændte en friløber, og SIF’erne kunne ærgre sig over at gå fra banen uden at have scoret.

– Vi mødte et rigtigt stærkt hold, som ligger nummer to i Ligaen, men vi forærede dem også nogle tåbelige mål, opsummerer Jesper Mikkelsen.

SIF går nu på tre ugers kamppause, hvor der med trænerens ord bliver “masser at tage fat på.” Næste kamp er mod FC Nordsjælland i Farum 15. oktober.

Kampen i tal:
U17 Ligaen, 6. spillerunde, lørdag den 23. september kl. 15.15 på Brøndby Stadion:
Brøndby – Silkeborg IF 5-0 (3-0)
Mål: 1-0 Mikkel Eslund (32.), 2-0 Victor Sørensen (34.), 3-0 Muamar Brajanac (37.), 4-0 Muamar Brajanac (67.), 5-0 Andrew Oseni (70.)
Advarsler: Morten Frendrup, Frederik Valdbjørn og Frederik Nørrestrand, Brøndby, Alexander Lind, SIF.

 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 06.10. kl. 20.00
Scroll til toppen