4. november 2019

Kent N.: Vi gjorde det svært for Brøndby

Kent N.: Vi gjorde det svært for Brøndby

Kent Nielsen erkendte, at hans hold var bedre i 1. halvleg end i 2., men han var tilfreds med indsatsen.

Kent Nielsen ærgrede sig over måden, Brøndby scorede målet på, og han var naturligvis også ærgerlig over, at topscorer Ronnie Schwartz måtte trække sig ud af mandagens kamp efter en halv time med en skade.

Men ellers var han i store træk tilfreds med det, han så fra sit hold.

– Jeg kan ikke pege fingre af nogen. I perioder især i 1. halvleg gjorde vi det svært for Brøndby, og vi sled og slæbte til det sidste for at score det mål, der kunne have givet point. Det lykkedes ikke i dag, og sådan er det nogle gange, sagde Kent Nielsen.

Han erkendte, at det blev sværere for SIF at skabe chancer i 2. halvleg, og at det også var Brøndbys fortjeneste.

– Efter 10-15 minutter får vi for mange standarder imod os. Samtidig laver Brøndby nogle udskiftninger og bliver på en måde mere kyniske i tilgangen til at beskytte den føring, de har. Samtidig har vi brugt mange kræfter, og alt i alt betød det, at vi ikke dominerede så meget som i 1. halvleg, sagde Kent Nielsen.

Han blev også spurgt til den situation i 2. halvleg, hvor Mads Emil Madsen blev væltet omkuld i Brøndby-feltet af Hjörtur Hermannsson.

– Jeg har i bund og grund stor tiltro til dommerne, og i denne situation blev der så ikke dømt straffespark, konstaterede han.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 06.10. kl. 20.00
Scroll til toppen