1. september 2019

Kent N. var skuffet over SIF-indsatsen

Kent N. var skuffet over SIF-indsatsen

SIF-træneren efterlyste mere fysik og tempo efter søndagens nederlag på 0-2 i Randers.

Kent Nielsen var en skuffet mand efter søndagens nederlag i Randers. Han savnede både fysik og tempo hos sit hold.

– Vi er skuffede over det indhold, vi leverede i dag, og det kan vi slet ikke være tilfredse med. Vi tabte kampen på mange parametre, og fysisk havde vi det svært mod et duel-stærkt Randers-hold. Skulle vi have haft en chance for sejr, skulle vi have vundet duellerne og dermed andenboldene, og vi skulle have spillet hurtigere, når vi havde bolden. Når vi ikke gjorde det, er det svært at vinde fodboldkampe, konstaterede Kent Nielsen.

Han lagde ikke skjul på, at hans hold havde leveret for dårligt, og nu handler det om at gå hjem og lære af det.

– Og så skal vi være klar til at levere igen på onsdag, sagde han med henvisning til pokalkampen i Herlev midt på ugen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen