25. januar 2021

Kent N.: For meget lige ved og næsten

Kent Nielsen så klar fremgang i SIF-indsatsen i søndagens test-opgør mod Vejle på trods af nederlaget på 0-1.

– Vi skal nå et nøk mere, men vi er ved at være tæt på.

Sådan konkluderede SIF’s cheftræner Kent Nielsen ovenpå søndagens test-opgør mod Vejle på JYSK park, hvor gæsterne vandt 1-0. SIF har nu spillet to træningskampe – 3-5 mod SønderjyskE i onsdags og kampen mod Vejle søndag – og inden premieren mod Hvidovre 14. februar venter endnu to muligheder for at skærpe kampformen.

Torsdag gælder det FC Midtjylland på DBU’s hybrid-bane i Herning, og tirsdag 2. februar er der arrangeret en mini-kamp (2 gange 30 minutter) mod FC Fredericia på JYSK park.

Kent Nielsen var søndag fint tilfreds med den defensive indsats, men ærgrede sig over spildte muligheder offensivt.

– Det var et lige opgør, hvor vi havde vores muligheder, men det var lige ved og næsten, et dårligt touch, en dårlig afslutning etc. Dér skal vi være bedre, for ellers taber man. Men der var klar fremskridt (i forhold til SønderjyskE-kampen onsdag). Vi har nu kørt på i 8-10 dage uden pause, og det kunne man godt se på nogle af spillerne til sidst i kampen. Så jeg synes, at vi begynder at nærme os, siger Kent Nielsen om søndagens opgør.

– Der var fremskridt. Vi kommer til mange gunstige situationer i 1. halvleg, men får ikke nok ud af dem. Det er vi selvfølgelig ikke tilfredse med, men på den anden side må man også sige, at vi har god kontrol på kampen, fortsætter han.

– 2. halvleg kom vi til at spille op ad en mur, og vi havde svært ved at producere de store muligheder. Hvis vi skulle pege fingre af forsvaret sidst (mod SønderjyskE – red.), hvad der var god grund til, så manglede vi i dag noget effektivitet skråstreg dybdeløb i de gunstige situationer, som vi skabte. Og når man ikke er dygtig dér, så taber man mod hold, der er bedre end én selv. Og Vejle må som superliga-hold betragtes som et bedre hold end os, konkluderer SIF-træneren.

Kampen mod FC Midtjylland spilles uden tilskuere, men FCM livestreamer. Du kan således se kampen via YouTube. Stream kan tilgås ved at klikke her. 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen