15. august 2021

Kent N. efter OB: Det er godt gået

Kent Nielsen var tilfreds med indsatsen, da han så tilbage på kampen mod OB

Det var en tilfreds cheftræner der så tilbage på det uafgjorte resultat i Odense. Første halvleg bød ikke på de store chancer, men Kent Nielsen var stadig tilfreds med især slutningen af 1. halvleg:

– I starten får vi ikke spillet os ud af deres energi og fysik og vi havde det lidt svært med bolden, men anden halvdel af halvlegen synes jeg er rigtig rigtig god og vi kommer også frem til en rigtig stor chance til Helenius hvor vi godt kunne have tænkt os at score.

Den ærgerlige start på 2. halvleg, hvor OB bringer sig foran kalder cheftræneren uheldig:

– Gustav Dahl er uheldig og så sparker de den dygtigt ind, men vi får spillet os ind i kampen igen og er hele tiden lige ved at lykkedes. Uanset hvor mange vi skifter ind, så trykker vi bare på og bliver ved og i slutfasen kunne vi godt have vundet og det er godt gået af os.

Den lange stime uden nederlag (23 kampe) var cheftræneren også godt tilfreds med og ser den gerne fortsætte lidt endnu:

– Vi er “still counting” og vi kunne rigtig tænke os at det varer hvert fald en uge mere, sådan at vi også kommer forbi FC Midtjylland-kampen, men det bliver en stor mundfuld som vi glæder os meget til.

SIF møder FC Midtjylland i Herning på fredag kl. 19.00.

Se hele interviewet øverst på siden.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen