2. december 2019

Kent N.: Der var muligheder

Kent N.: Der var muligheder

SIF’s cheftræner var tilfreds med indsatsen, men ærgrede sig over at hans hold ikke greb de muligheder, der bød sig.

Kent Nielsen – her i interview med Camilla Martin, TV3, kunne ikke lade være med at ærgre sig en smule over glippede mulighedre mandag aften i Herning. Foto: Ulla Myrhøj.

Kent Nielsen var på mange områder tilfreds med sit holds indsats i en svær kamp mandag aften på MCH Arena i Herning, men han kunne alligevel ikke lade være med at ærgre sig.

– I 1. halvleg havde vi nogle omstillingsmuligheder, som kunne være udnyttet, hvis vi havde haft lidt mere coolness og kvalitet i afslutningerne, sagde han efter 1-2 nederlaget til FC Midtjylland.

Topholdet førte blot 1-0 ved pausen, og SIF’erne var bevidste om, at kunne de holde hjemmeholdet nede på en spinkel føring, ville der opstå muilgheder.

– Derfor ærgrede vi os over 2-0 scoringen et kvarter før tid. Det var en aften, hvor vi – hvis vi havde haft samme kølighed, som vi havde da vi mødte FCM sidst – kunne have skabt et resultat. Jeg kan ikke pege fingre af nogen, alle gav alt, de havde. Men vi havde chancen for at tage noget med hjem, og den glippede, lød det fra Kent Nielsen, der med sine indskiftninger af først Emil Holten og siden dobbelt-indskiftningen af Rasmus Carstensen og Mads Kaalund skabte så meget ravage i FCM-defensiven, at Emil Holten reducerede med fire minutter igen og skabte spænding om resultatet.

I sidste ende rakte det ikke. Og det var ærgerligt.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Mandag d. 16.12. kl. 19.00
Scroll til toppen